En aktie i Sea Limited koster 38,68 dollar.
Og dermed er der lang vej op til kursmålet på mellem 500 og 1000 dollar, som fondschef i New Deal Invest og fast porteføljeforvalter i Millionærklubben, Mads Christiansen, satte i 2021.
Mads Christiansen er dybt uenig med aktiemarkedets prissætning af Sea Limited-aktien i øjeblikket, fortæller han i tirsdagens udgave af Millionærklubben:
»Prisen er latterlig lige nu. Jeg begynder at mærke, at folk, som er almindelige økonomer og ikke specielt vækstinteresserede, de begynder også at synes, den er interessant nu – og det plejer at være et godt tegn.«
Sea Limited ejer sydøstasiens største e-handelsplatform ved navn Shopee, og siden toppen på 367 dollar i 2021 er aktien faldet med knap 90 pct.
Den asiatiske e-handelsaktie fik et rap over fingrene i sidste uge, da selskabet aflagde regnskab. Markedet kvitterede med en nedtur på 28,6 pct. på regnskabsdagen.
Mads Christiansen har set nærmere på regnskabet, og han påpeger, at nogle dele af Sea Limiteds forretning er »fyld«, idet deres forretningsområder indenfor blandt andet gaming og logistiknetværk står meget i stampe, og der skal man ifølge fondschefen ikke forvente, at der kommer vækst.
Derimod vokser Sea Limiteds forretningsben indenfor software til små forretningsdrivende i Sydøstasien og selskabets fintech-område hastigt med 50 pct. i det forgangne kvartal, påpeger Mads Christiansen:
»Hvis man leger med tanken om, at halvdelen af virksomheden vokser 50 pct., skal man ret meget op til en anden værdisætning. Det er et spørgsmål om, hvordan man ser den virksomhed,« påpeger han.
Mads Christiansen mener, at det vil blive tydeligt for markedet i løbet af de næste par kvartaler, at den vækstende del af Sea Limited »vokser meget mere, end man lige finder«.
Han påpeger desuden, at selskabet ramte under analytikernes forventninger på omsætningen og EBITDA, fordi Sea Limited er begyndt at give gratis fragt – hvilket ender med at sænke omsætningen.
Til trods for den faldende kurs, så har Mads Christiansen købt op i aktien og gjort det til en af hans største positioner, fortæller han. Som privatinvestor kan man overveje at sælge aktierne og købe dem igen efter en uges tid for at kunne modregne tabet i skabt, forklarer han.
Læs også: Storbank udpeger 3 nye aktiehåb
Læs også: Ny chance til dødsdømt milliardopkøb


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner
Novo-aktien klarer sig dårligst
