Henter kommentarer

Techgigant påvirker markedet


Tirsdag efter markedsluk landede der regnskab for andet kvartal i deres skæve regnskabsår fra Microsoft.

Der var store forventninger til regnskabet fra softwaregiganten, som er en af de helt store og mest toneangivende selskaber på det amerikanske marked.

Koncernen oplevede i perioden en fremgang i omsætningen på 2 pct. til 52,75 mia. dollar, hvilket endte lige under analytikernes forventninger på 52,93 mia. dollar.

Læs også: Advarer om alvorlige kurstæsk til danske aktier

Derudover steg det samlede cloud-salg med 22 pct. til 27,1 mia. dollar og overgik dermed forventningerne på 26,75 mia. dollar.

Det kan man læse hos Bloomberg News.

Den stærke dollar har dog været en hæmsko for salget, skriver Microsoft i regnskabet.

Umiddelbart efter offentliggørelsen af regnskabet steg aktien 4 pct. i eftermarkedet. Det skulle dog senere ændre sig.

Læs også: Han vil gå på pension som 45-årig: Sådan investerer han

For efter telekonference med ledelsen udgav softwarevirksomheden deres forventninger til 2023. Her kunne man læse, at Microsoft forventer et fald i cloud-salget og salget af software til virksomheder.

Og det var ikke nyheder investorerne kunne lide, hvorefter de sendte aktien ned i eftermarkedet til minus på 1 pct.

Generelt påvirker regnskabet stemningen på markedet, skriver Bloomberg News.

I midten af januar kom det frem, at Microsoft vil nedlægge 10.000 stillinger. Det svarer til næsten fem procent af selskabets ansatte.