Henter kommentarer

Advarer om alvorlige kurstæsk til danske aktier


Udsigterne for fremtiden vil få stor betydning, når de danske selskaber i den kommende tid aflægger regnskaber.

Det påpeger Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen, i en kommentar over for Børsen. Aktierne i det danske C25-indeks er steget pænt siden årets start, men spørgsmålet er, om den seneste tids kursstigninger kan retfærdiggøres af fremtidsudsigterne.

Læs også: Han vil gå på pension som 45-årig: Sådan investerer han

»Opturen er med til at øge risikoen for de danske aktier. Nu venter regnskaberne, og her bliver det udsigterne for fremtiden, som i høj grad vil drive kurserne. Meldes der om et 2023, hvor selskaber forudser aktivitetsnedgang og svagere indtjening end ventet, så kan der vente alvorlige kurssmæk,« udtaler han til avisen.

Der vil især være fokus på forbrugerfølsomme selskaber som Mærsk, DSV og Pandora, mens Novo Nordisk som altid vil tiltrække sig stor bevågenhed.

Læs også: Techgigant påvirker markedet

Læs også: Ser stort kurspotentiale i billige aktier