Henter kommentarer

| Opdateret

Ser stort kurspotentiale i billige aktier


 
Her ses porteføljeforvalter Lars Tvede fra hedgefonden Atlas Global Macro i Millionærklubben 23. januar 2023.
Vis mere

Der er flere steder i markedet, der gemmer på attraktive investeringsmuligheder.

Det påpeger den danske finansmand, forfatter og porteføljeforvalter Lars Tvede i Millionærklubben mandag.

Han står i spidsen for hedgefonden Atlas Global Macro, hvor han sammen med sit team er på udkig efter investeringsmuligheder, der inden for de næste syv år år kan give et godt afkast. Det gælder dog om at have is i maven for at følge i Lars Tvedes fodspor. Til sammenligning var hans fond siden lanceringen 26. maj 2021 og frem til 9. januar i år nede med knap 40 pct.

Læs også: Han vil gå på pension som 45-årig: Sådan investerer han

Et af stederne er i verdens næststørste økonomi, den kinesiske. Det skyldes, at den kinesiske genåbning af økonomien - efter coronanedlukningerne - ikke er afspejlet i priserne på kinesiske aktier, forklarer han.

»Genåbningen er efter min opfattelse slet ikke indregnet i priserne i aktiemarkedet,« udtaler Lars Tvede og fortsætter:

»Kinesiske aktier er meget billige i forhold til deres vestlige pendant. De er også billige i forhold til deres japanske og koreanske pendant.«

»Der er stor upside (kurspotentiale, red.) i kinesiske aktier. De er billige, og det er en væksthistorie. Som investor vil man gerne have billig vækst, og det kan man få der,« udtaler Lars Tvede.

Lars Tvede har fulgt, hvordan Kina slog ned på de kinesiske techmastodonter, der i årene frem mod opgøret havde vokset sig store. Øget regulering af tech-sektoren bidrog til, at kinesiske tech-aktier blev sendt ud i dybe fald. Det har sammen med coronanedlukningerne fået investorer til at tænke sig om en ekstra gang i forhold til at investere i Kina.

Læs også: Saxo Bank: Denne branche er nødt til at fyre

I løbet af få uger har Kina imidlertid ændret coronapolitik, og porteføljeforvalteren forventer nu, at Kina kommer til at have en vækst på fem-seks pct.

»Alle de røde lys er blevet skiftet til grønt på to uger,« udtaler han om det politiske skiftet, der er sket i Kina i forhold til landets forhold til coronavirusset..

»De har droppet deres felttog mod teknologivirksomheder. Kina kommer til at få et meget stort boom,« udtaler Lars Tvede.

Han understreger, at du som investor skal huske at se på Kina og landets forhold til resten af verden, når du investerer i Kina. Det kan du høre mere om i Millionærklubben øverst eller her.

Når Lars Tvede har set nærmere på potentialet i Kina, så skyldes det investeringsfilosofien i Atlas Global Macro, der meget forenklet hviler på to ben. Det handler for det første om at tage høje ricisi, men at sprede investeringerne meget og for det andet om at have en længere tidhorisont end de fleste investorer, fortæller den kendte finansmand.

Læs også: Strateg: Det minder mig om dotcom-boblen

»Man skal købe, når der er blod på gaden, som man siger. Man skal købe, når der er recession, hvis alt det andet ser godt ud,« udtaler Lars Tvede.

Han henviser til et kendt citat i investeringsverden, der ifølge Financial Times stammer fra den britiske finansmand Nathan Rothschild. Han skulle angiveligt have udtalt, at 'man bør købe aktier, når blodet flyder i gaderne. Også selv om det er ens eget.'

Formuleringen bruges i overført betydning om, at det gælder om at købe, når andre sælger ud.

Lars Tvedes hedgefond har tiltrukket sig megen opmærksomhed, fordi Atlas Global Macro har investeret i russiske aktiver forud for Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Det kan du høre mere om i mandagens udsendelse af Millionærklubben øverst.

Læs også: Maj Bank: Gold is money. Everything else is credit.

Læs også: Milliardforvalter: Det er den næstmest undervurderede C25-aktie