Henter kommentarer

Saxo Bank: Denne branche er nødt til at fyre


Sidste år var brutal for den amerikanske teknologisektor.

Og de hårde vilkår for techselskaberne fortsætter ind i 2023, hvor flere af giganterne allerede har meldt om fyringsrunder.

Men fyringerne er rent faktisk nødvedinge, lyder det fra aktiestrategichef i Saxo Bank, Peter Garnry, i en ny analyse.

»Fyringer er nødvendige for teknologiindustrien, da omsætningsvæksten er aftaget væsentligt i forhold til resten af økonomien, da den økonomiske aktivitet er skiftet til råvaresektoren,« skriver han.

Læs også: Strateg: Det minder mig om dotcom-boblen

Han peger på, at selskaberne bliver presset økonomisk af flere parametre.

Indtjeningen hos selskaberne i Nasdaq 100-indekset er nede med 17 pct. fra topen i fjerde kvartal 2021, mens lønpresset fortsætter. Derudover holder kunderne tilbage med køb af teknologi, hvilket tvinger industrien til at reducere omkostningerne for at bevare marginer og værdiansættelsen af deres aktier.

Derfor er det også særligt spændende at se, hvad årsregnskabet fra verdens største softwareproducent, Microsoft indeholder, når det lander tirsdag efter amerikansk lukketid.

Læs også: Børshus: Det bliver helt fantastisk at eje disse aktier de næste 10 år

Analytikere forventer, at omsætningsvæksten vil falde til 2,3 pct. fra for et år siden at ligge på 20,1 pct. Ved sidste kvartal lå omsætningsvæksten på 10,6 pct., lyder det fra Peter Garnry i hans analyse.

»Vi forventer, at makro modvinden vil påvirke Windows- og cloud-virksomhederne drevet af lavere pc-salg og en opbremsning i virksomhedens softwareudgifter. Udover at bremse omsætningsvæksten vil øgede energiomkostninger til dets datacentre og lønpres fortsætte med at sætte Microsofts driftsmargin under pres,« skriver han.

Han tilføjer, at prisen på en Microsoft-aktie er nede med 29 pct. fra dens top.

Læs også: Milliardforvalter har større position i C25-aktie: 'Det er mere at komme efter'

Læs også: Cheføkonom: Disse investeringer vil vinde frem