Henter kommentarer

Teknisk analytiker: Forstå tegnene i teknisk analyse


Ved teknisk analyse forsøger man at identificere mønstre eller trends i kursudviklingen, som giver et kvalificeret bud på, om aktiekursen skal op eller ned.

Udgangspunktet er, at investorerne samlet set handler i bestemte mønstre, der konstant gentager sig.

Det er baseret på, at de psykologiske mekanismer - frygt for at tabe penge og grådighed  - ligger dybt forankret i mennesket. Tanken er, at en særlig kursformation indikerer en vis reaktion - og altså bestemt kursbevægelse.

Som teknisk analytiker gælder det om at udnytte det. En stigende trend er en købsmulighed, fordi aktiekursen burde fortsætter opad. En faldende trend er omvendt en salgsmulighed, fordi aktiekursen burde fortsætte nedad.

I teknisk analyse ser du desuden på mængden af handlede aktier samt såkaldte glidende gennemsnit for kursudviklingen.

Glidende gennemsnit
Ved at følge et gennemsnit af aktiekursen henover for eksempel 200, 50 eller 7 dage kan man se, om en aktie er i en opadgående eller nedadgående trend. Når aktiekursen bevæger sig i gennem de gennemsnit, vurderer tekniske analytikere, hvad der sandsynligvis vil ske med kursen herfra.

Der er i samme forbindelse, at man taler om, at en aktie kan give et købssignal - kaldet Golden Cross - eller et salgssignal, der kaldes Death Cross. Det gør du ved at holde to glidende gennemsnit op mod hinanden, f.eks. gennemsnittet af kursen inden for 200 dage og 50 dage. I dette eksempel vil de 50 dage udgøre det korte glidende gennemsnit, mens de 200 dage udgør det lange glidende gennemsnit.

Når det korte glidende gennemsnit bryder op i gennem det lange glidende gennemsnit, får man et Golden Cross. Det viser, at aktien har været stigende i noget tid, og det indikerer, at det vil fortsætte.

»Det er her, at det bliver spændende. Det er en købsmulighed, og hvis tendensen fortsætter kan du vælge at købe yderligere op i aktien,« påpeger Lars Persson.

Vis mere

»Ved et Death Cross sker der et eller andet, som får folk til at sælge aktien. Der er eksempelvis dukket en konkurrent op med et bedre produkt, og så får du en vending i markedet. Her kan du vælge at sælge aktien eller mindske dit tab,« forklarer Lars Persson.

Lars Persson bruger selv 8 ugers og 24 ugers glidende gennemsnit, fordi store opkøb eller nyhedsudmeldinger kan sløre trenden i aktien, hvis han blot så kursudviklingen på en enkelt dag.

»På den måde får man luget noget af 'støjen' væk, når man skal se, om der er en opadgående eller nedadgående tendens. Og så er det vigtigt, at man ikke hopper for meget ind og ud af aktien, men udnytter, at aktien er i en opadgående trend,« forklarer han.

Modstand og Støtte
Det ses ofte, at en aktie ikke falder under en bestemt kurs, eller har svært ved at stige over en given kurs. I sådan nogle tilfælde taler man om, at aktien møder 'modstand' eller 'støtte'.

»Aktien kan  møde modstand, hvis der er flere sælgere end købere ved en bestemt kurs. Eksempelvis hvis der er store finanshuse, som mener, at aktien er for dyr, når den rammer et bestemt P/E-tal,« forklarer Lars Persson.

Hvis aktiekursen i en periode ikke kommer under en bestemt kurs, kan det skyldes, at der er flere købere end sælgere, der mener, at aktien er for billig ved en bestemt kurs.

Hvis du ser på kursudviklingen i en graf, kan du ved at lave vandrette eller skrå linjer få et fingerpeg om, hvor aktien formodentlig vil møde modstand eller støtte, forklarer han.

Lars Persson fremhæver, at modstanden eller støtten ofte opstår, når kursen nærmer sig et 'pænt' tal, eksempelvis kurs 175 eller kurs 200.

Dobbeltbund
Når kursen er faldet i noget tid, kan der opstå en dobbeltbund. Det kan ske, hvis nogen køber ind i aktien, fordi den er blevet for billig. De første købere får måske nogle andre med, men er selv tilfredse med et par procents stigning, hvorefter de sælger aktien igen. Det vil få kursen til at falde tilbage, forklarer Lars Persson.

Den bevægelse vil dog lokke andre investorer til - de har jo lige set, at aktien stiger, efter den har været nede på et bestemt niveau.

Ved den anden bund ser man ofte, at omsætningen i aktien er lidt lavere, fordi nogle aktionærer har gemt aktien væk under hovedpuden, forklarer Lars Persson.

Her er et eksempel på en dobbeltbund i Vestas i 2012. Vis mere

Dobbelt top
En dobbelttop ser man typisk, når en aktie er steget i rigtig lang tid. På et tidspunkt bliver der taget gevinst hjem, og så falder aktien tilbage. Det vil få andre investorer til at øjne muligheden for 'endelig' at komme ind i aktien.

På et tidspunkt når aktien ny modstand, inden der kommer så kraftig en vending, at det får investorerne til i stigende grad at gå ud af aktien, hvorefter der vil være opstået en dobbelttop.

Her ses en dobbelt top i Vestas Vis mere

Skulder-hoved-skulder-formationen

En anden formation, der ofte bliver omtalt, er en skulder-hoved-skulder-formation. Det er et kursmønster, man typisk ser, når der foregår en 'kamp' imellem købere og sælgere, fortæller Lars Persson.

Formationen findes i den traditionelle 'skulder-hoved-skulder'-formation, som vil slutte med, at kursen bevægere sig yderligere nedad, men også i den omvendte version.

Ved en omvendt skulder-hoved-skulder-formation vil kursen - efter kampen mellem købere og sælgere - fortsætte opad.

Vis mere

Et gap i grafen
Teknisk analytikere taler også typisk om et 'hul' i grafen - et såkaldt gap. Det opstår, når kursen pludselig springer fra én kurs til en anden kurs. Eksempelvis hvis en aktie falder kraftigt på en dårlig nyhed, så kursen går fra 110 til 90.

Det giver et gap på 110 til 90. Hullerne bliver imidlertid typisk lukket, og derfor er der grund til at tro, at en aktie vil vende tilbage til en given kurs trods markant kursfald.

Derfor er der grund til at holde øje med, hvor der er gaps, fordi det kan indikere, hvilket niveau kursen vil vende tilbage til.

Her ses eksempler på huller i grafen, altså når aktiens kurs pludselig springer fra én kurs til en anden kurs. Vis mere

Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne

Læs også: Hvad er en ETF?