Der er ikke umiddelbart et comeback på vej til Tesla.
Sådan lyder det fra Mark Hawtin, investeringschef i GAM Investment. Det skriver CNBC.
»Jeg er rimelig bearish på Tesla,« siger Mark Hawtin til finansmediet.
Læs også: Dansk aktie er hans største position: 'Jeg tror, at aktien vil stige'
Bearish kan løst oversættes til at være pessimistisk i forhold til aktiekursens udvikling. Udmeldingen kommer efter Tesla af flere omgange har sat priserne på selskabets elbiler ned.
Investeringschefen mener ikke, at kursen kommer over 300 dollar. igen foreløbig. Han påpeger, at prisfaldene skaber flere problemer, såsom store fald i vidersalgsværdien og store stigninger i leasingudgifterne. Det kan ramme efterspørgslen ifølge Mark Hawtin, og det kommer på et uheldigt tidspunkt, vurderer han.
»Jeg tror vi kommer til at se lavere efterspørgsel samtidig med, at Tesla er ved at øge produktionen,« siger Mark Hawtin.
Det er dog langtfra alle som er 'bearish' på Tesla. Af de 48 analytikere, som dækker aktien, har 30 en købsanbefaling. 12 anbefaler at holde aktien, mens de seks sidste anbefaler at sælge.
Læs også: Nordnet om C25-akties fald: Dette ændrer sig måske nu
Læs også: Lau Svenssen: De her aktier overvejer jeg at købe nu