Noget kan blive så billigt, at det er værd at samle op. Og det blev resultatet mandag, da de amerikanske aktiemarkeder var malet blodrøde, for at vende rundt i den afsluttende handel og ende dagen med små plusser.
Men udsalget af aktier fik tilbudsjægerne frem:
- Da alle begyndte at sælge ud, fik det en masse opmærksomhed, så jeg tror, vi havde, hvad jeg ville kalde intradag-kapitulation, og nogen fik nemme penge ud af markedet, siger Jake Dollarhide, direktør i Longbow Asset Management, til Reuters.
S&P 500-indekset lå flere gange i løbet af mandag til en korrektion - et fald på 10 pct. fra toppen fra den 3. januar, hvor indekset endte i rekorden 4818,62.
Korrektionen satte ind, da investorerne fokuserede på bekymringer om en stadig mere høgeagtig Federal Reserve og geopolitiske spændinger i Ukraine.
Den bratte vending kom i kølvandet på, at S&P 500 og Nasdaq led deres største ugentlige procentvise dyk siden marts 2020, hvor nedlukninger for at begrænse pandemien sendte økonomien i mere eller mindre frit fald.
Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.
Læs også: Teknologiaktierne i optur - Nasdaq endte i grønt
Læs også: 3 aktier teknisk set: Regnskabssæsonen er i gang
.\˙ MarketWire