Der skal gøres noget ved de store prisstigninger på el og gas i EU, og det er står klart, at "markedet ikke fungerer længere".

Det er budskabet fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i forbindelse med den årlige tale om Unionens tilstand.

Her bebudede hun blandt andet, at Kommissionen vil indføre et loft på indtægter fra energiselskaber, der laver strøm fra andet end fossile kilder, mens fossile energiselskaber også skal betale et bidrag.

Læs også: Verdens største investor: Børsstorm rammer Europa

Det vil ifølge Ursula von der Leyen bidrage med 140 mia. euro, som skal fordeles blandt dem "der har mest brug for det" - heriblandt udsatte forbrugere og mindre virksomheder, der er ramt af de høje energipriser.

Der har gennem de seneste uger været talt meget om et muligt prisloft på el og gas, men her havde Kommissionsformanden ikke konkrete tiltag med i talen.

Planen er at nedsætte et udvalg - blandt andet med Norge - der skal se på, hvordan man kan sænke gaspriserne.

Derudover vil Kommissionen også se på et nyt benchmark for elprismarkedet, der skal begrænse de store udsving på dagspriserne.

Læs også: Amerikansk storbank: Du skal købe aktier nu

Læs også: Russiske obligationer er tilbage – og de rives væk

.\˙ MarketWire