Henter kommentarer

To aktier skjuler det virkelige billede af dansk børsnedtur


To aktier skjuler det fulde billede af nedturen på det danske aktiemarked.

Jyske Bank-aktien og Novo Nordisk-aktien har været med til at bremse den danske aktienedtur i år. Men det er til at overse, når man ser på udviklingen i det toneangivende C25-indeks' udvikling, påpeger Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, i en kommentar.

Det sker med henvisning til, at danske aktier - målt på C25-aktieindekset - er faldet 26 pct. siden året gik i gang.

Læs også: Dansk investor satser massivt på disse 3 aktier

Men under overfladen gemmer der sig en anden historie.

»Nedturen på 26 pct. er i sig selv ret vild, men bag tallenet gemmer der sig en historie om en brutal nedtur, hvor en lang række danske aktier har oplevet en nedtur på 30-40 pct. fra toppen,« forklarer Per Hansen og tilføjer:

»Reelt skygger udviklingen i Novo Nordisk og i banker som Jyske Bank for den ekstreme nedtur, vi har haft,« lyder det fra Per Hansen.

Novo Nordisk er siden starten af 2022 steget 0,4 pct., mens Jyske Bank-aktien er steget næsten 25 pct.

Selv om Novo Nordisk ikke er steget noget særligt, så har indekssværvægteren været med til at bremse nedturen på det danske aktiemarked, når man ser på C25-indeksets udvikling. Det samme gælder Jyske Bank-aktien, forklarer Per Hansen.

Det er især nedturen i Ambu, Netcompany, GN Store Nord og Rockwool, der har springer i øjnene på det danske børsmarked. De fire aktier er faldet 59-64 pct. alene i år.

Investorer med danske aktier har dog overordnet haft meget at glæde sig over de seneste år.

Danske aktier har inklusiv udbytter givet et afkast på næsten 40 pct. de seneste fem år, viser Bloomberg-data.

I samme periode har det tyske DAX-indeks givet et afkast på 0,5 pct., mens svenske aktier - målt på OMX30-aktieindekset - har givet et afkast på knap 17 pct.

Læs også: Sikkert aktiv står i flammer

Læs også: 'Cash is king' - investorer flygter fra alle andre aktiver