Der er lidt dårlig stemning i de store danske fragtselskaber fredag formiddag.
Mærsk falder 2,7 pct. mens DSV er nede med 1,5 pct.
Det sker efter endnu et fald i det toneangivende indeks for containerfragtrater SCFI. Indekset bliver opdatere hver fredag, og i dag er det blevet til et fald for fragtraterne for anden uge i streg.
Indekset falder 3,6 pct. i denne uge.
De seneste to ugers fald kommer efter 14 uger i streg, hvor fragtraterne kun gik op.
Men nu ser det ud til at udviklingen vender, og der ser også ud til at trække ned i Mærsks konkurrent Hapag-Lloyd, som falder 2 pct.
Udvikling i fragtraterne har den seneste tid været præget af udviklingen i Mellemøsten, fordi de fleste skibe i øjeblikket sejler nedenom Afrika i stedet for gennem Suezkanalen. Det får fragtraterne til at stige, hvilket er godt for containerrederiernes omsætning.
Læs også: Milliarderne ruller ind i Danske Bank - sender penge til aktionærerne
Læs også: Analytiker om C25-selskabs opjustering: 'Det er meget flotte tal'

