Topdanmark, Danmarks største forsikringsselskab, har fået øjnene op for det boomende marked for elbiler, som sidste år slog rekord og udgjorde mere end en fjerdedel af salget af biler.
Det har fået Topdanmark til at indgå et samarbejde med forsyningsselskabet Norlys, som sælger ladestandere til elbiler, om udbud af forsikringer til dækning af skader på ladestander, batteri og ladekabler.
Det skriver dagbladet Børsen.
»Jeg er slet ikke tvivl om, at vi kan hente nye kunder på det her samarbejde. Samtidigt er det også et tiltag, som skal fastholde eksisterende kunder og gøre vores løsninger endnu mere relevante for dem« siger topchef i Topdanmark, Peter Hermann, til Børsen.
Norlys har en ambition om at opsætte 300.000 ladestandere i Danmark, ved private hjem og på arbejdspladser, frem til 2030.
Læs også: Danske Bank: Image i historisk lavpunkt
Læs også: Google-aktien flyver op efter stærke tal og melding om aktiesplit
.\˙ MarketWire