Juryen er stadig ude. For ganske vist skrumpede den amerikanske økonomi med 1,6 pct. i første kvartal, men endnu ved vi ikke, hvordan det er gået i det netop overståede andet kvartal.
Og teknisk skal der to på hinanden tre måneders perioder med negativ vækst til, før man kan kalde det en recession.
Alligevel mener den kendte finansprofessor fra Wharton School of Business Jeremy Siegel, at USA's økonomi allerede er i en recession.
Læs også: JPMorgan ser et stort comeback på vej i horisonten
- Vi er reelt i en recession. Der er ingen tvivl om, at de første to kvartaler er negative, uanset om NBER siger det eller ej.
"NBER" står for "National Bureau of Economic Research" og er et særligt råd bestående af økonomer, som officielt fastslår det, hvis USA's økonomi skal betegnes som værende i en recession.
Jeremy Siegel peger på en række svage datapunkter fra USA's økonomi, og derfor advarer han om, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Fed, skal passe på med at stramme sin rente for meget.
Banken har allerede hævet sin rente med 1,50 pct.point i år og indikeret yderligere løft på 1,75 pct.point inden nytår.
Læs også: Satsede på stort fald i populære aktier - har tjent milliarder
- Fed skal være virkelig forsigtig. Den var langt bagefter og burde have strammet sidste år, men da den ikke gjorde det, steg det inflationære pres markant, og markedet overvurderer nu, hvor meget Fed bliver nødsaget til at stramme.
- Det er nærmest ekstremt nu.
Wharton-professoren peger på, at den store vækst i pengeudbuddet fortalte ham, at der ville komme al den inflation, økonomien ser lige nu, men udbuddet er nærmest bremset helt op og står "bomstille" nu, og det er næsten aldrig sket før, mener Siegel.
- Fed skal passe på med ikke bare at hugge bremsen i og forulykke denne økonomi, advarer han derfor på CNBC.
Han minder samtidig om, at man skal holde tungen lige i munden, for de næste 6-12 måneder vil nøgletallene stadig vidne om høj inflation, men det er stigninger, som "reelt" allerede er bag os.
.\˙ MarketWire