Hvis bare man venter længe nok... så er der gevinst.

Det synes at være læren for de investorer, som har satset på kursfald i de store amerikanske teknologiselskaber.

Spekulanterne sidder nemlig efter nedturen for de store teknologinavne som Meta Platforms, Apple, Amazon, Microsoft, Nvidia, Tesla og Alphabet, med en gevinst på 20 mia. dollar, fordi de har satset på, at det ville gå den vej, skriver Bloomberg News på baggrund af data fra S3 partners.

Læs også: Topøkonom om det, som markedet frygter: Vi er der allerede

- Det var svært i en periode, fordi en masse likviditet ramte markedet. Ikke desto mindre har det seneste år været et fantastisk klima for os, siger Brad Lamensdorf, forvalter af Advisorshares Ranger Equity Bear ETF.

Lamensdorfs fond har lavet en gevinst på 22 pct. i år.

Skeptikerne på megacaps har dog skullet vente længe, for de tabte henholdsvis 20 mia. dollar og 16 mia. dollar i 2020 og 2021 på at gå kort i de store teknologinavne.

Se tallene: Uhyggelige aktiefald i USA - så voldsomt har det været

- Køb dyppet-mentaliteten gjorde det meget svært at shorte førhen, for selv om man havde ret omkring dårlige nyheder, så var alle ligeglade. Folk rystede på skuldrene over for problemerne gennem hele 2021, men det er ikke tilfældet længere, kommenterer Bill Fleckenstein, direktør i Fleckenstein Capital, over for Bloomberg News.

FANG+-indekset fra New York Stock Exchange er faldet med 31 pct. i år, og det er på vej mod sit første årlige tab siden starten i 2014.

Læs også: Danske Bank efter massiv nedtur: Himmelstormere begynder at ligne value

Læs også: Sydbank: Disse aktier bliver du nok glade for de næste måneder

.\˙ MarketWire