
Den nuværende økonomiske situation i Kina minder om optakten til Finanskrisen i 2007.
Sådan lyder vurderingen fra Jesper Berg, der er tidligere direktør for Finanstilsynet i onsdagens afsnit af Euroinvestors podcast, Millionærklubben.
I afsnittet er der fokus på Finanskrisen i anledning af, at det fredag er 15 år siden, at investeringsbanken Lehman Brothers krakkede og blev startskuddet til Finanskrisen.
Her bliver der dykket ned i, hvordan den vestlige økonomi i 2007 var fyldt med spændingerne og især blandt bankerne.
Læs også: Fremhæver 'meget meget billig' aktie: »Analysen giver grønt signal«
Nogle problemer man kan sammenligne med, hvor Kina er i dag.
»Kina har strukturelle problemer. Deres vækst er på vej ned strukturelt, fordi udviklingen i både arbejdskraft, kapital og produktivitet falder, og så har de nogle akutte finansielle stabilitetsproblemer, herunder på deres boligmarked, som er voldsomt over ekspanderet,« siger Jesper Berg.
Han fortæller, at han på et årsmøde for amerikanske økonomer har hørt, at kineserne har lige så mange kvadratmeter bolig per indbygger som i vesten:
»Og det er jo et helt andet velstandsmiljø,« understreger han.
»Det vil sige, at boliger er blevet et spekulationsobjekt, ligesom det blev i Ørestaden på Amager og andre dele af Europa før Finanskrisen,« siger Jesper Berg.
Læs også: Se listen: 30 populære amerikanske aktier
Derudover har Kina konjunkturtilbageslag, men faktisk er det allervigtigeste ifølge den tidligere direktør, at Kina ikke har de samme måder at løse politiske problemer på, som vi har i Danmark
Han pointerer, at det altid er svært at se, hvordan ting spreder sig, men at den største risiko ligger et særligt sted:
»Den helt store risiko er, hvis Kina gør noget grimt overfor Taiwan, så spreder det sig.«
Du kan høre hele afsnittet af Millionærklubben her:
Læs også: Tech-investor ser rigtig gode muligheder i en af »fremtidens vigtigste teknologier«
Læs også: Danske Bank spår attraktive afkastmuligheder hos bankerne frem mod 2026