Dagens handel er skudt i gang på fondsbørsen og her er de danske aktier, der løber med opmærksomheden i tossetimen.
I tossetimen, som man kalder tiden fra børsen slår dørene op kl. 9 og en time frem, kan udsvingene på markedet være store. Der er både købere og sælgere, og markedet skal finde en ny balance.
FLSMIDTH
Ingeniørkoncernen FLSmidth lægger ud med at stige mere end 6 pct. Det sker efter selskabet har solgt 6,4 mio. nye aktier til institutionelle investorer.
Salget er gennemført til en pris på 228 kr., hvilket svarer til en rabat på 1,7 pct. i forhold til torsdagens lukkekurs på 231,90 kr.
Salget giver FLSmidth et bruttoprovenu på godt 1,5 mia. kr., som skal bruges til finansieringen af opkøbet af tyske Thyssenkrupps mineforretning.
Aktien er den mest stigende i C25-indekset.
AMBU
Nederst blandt C25-aktierne befinder medicoselskabet Ambu sig, der taber pusten med 0,99 pct.
FOM TECHNOLOGIES
First North-aktien FOM Technologies stiger med astronomiske 82 pct. kort efter fredagens handel er gået i gang.
FOM Technologies udvikler såkaldte 'Slot Die Coating'-maskiner, som gør det mulige for forskere at udforske og udvikle nye produkter af materialer, som skal have en særlig egenskab. Forkortelsen 'FOM i selskabets navn kommer af ordene 'funktionel organisk materiale'.
I går torsdag oplyste virksomheden, at den som det eneste ikke-amerikanske selskab er blevet udvalgt til at deltage i et amerikansk statsfinansieret videnskabskonsortium. Læs mere om det her her.
Læs også: Nordnet om dansk gigant: Det er et stærkt signal
Læs også: Dansk topchef: 'Det er først ved at gå op for os nu'