Relativt nynoterede Trifork leverede i tredje kvartal en omsætning på 36,9 mio. euro eller 41 pct. mere end i samme periode året før.

Den rapporterede vækst er drevet af opkøbet af Nine i 2020 og af Vilea i 2021, fremhæver it-selskabet.

Den organiske vækst i kvartalet oplyses til 24,5 pct.

Topchefen, Jørn Larsen, glæder sig over, at den organiske vækst fra andet kvartal er fortsat i tredje kvartal med en vækst på mere end 20 pct.

Det ordinære driftsoverskud, EBITDA, steg i kvartalet til 6,1 mio. euro fra 4,4 mio. euro., og overskuddet før skat blev 62.000 euro mod et underskud på 170.000 euro.

Trifork fastholder selskabets forventninger til 2021, der blev opjsuteret 22. september.

Der ventes fortsat en omsætning på 150-155 mio. euro og et driftsresultat (EBIT) på 13,0-15,5 mio. euro. På segmentniveau ses driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 27,5-30 mio. euro.

I 2020 var omsætningen 115,4 mio. euro, det ordinære EBITDA 17,9 mio. euro og EBIT 6,4 mio. euro.

Trifork gik på børsen i juni til 150 kr. for en aktie. Aktien lukkede mandag i 264,50 kr.

 

Læs også: Demant opjusterer

Læs også: Nordnet: Derfor fortsætter Tesla himmelflugten

 

.\˙ MarketWire