Aktien i elbilselskabet Tesla, med ekstrentrikeren Elon Musk i spidsen, fortsætter med at brage i vejret, og mandag var ingen undtagelse.
Helt præcis endte aktien med at lukke i et plus på 8,5 pct., og ifølge Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, er »business af usual i Tesla-land«.
»Aktien tordner I vejret. Skeptikere forbliver skeptikere og andre elsker Tesla. Prisen er fortsat en biting,« skriver han i en kommentar tirsdag morgen.
Læs også: Nordea advarer om fremtidsudsigterne: 'Vi er ikke længere i tvivl'
At aktien drøner afsted skyldes ifølge Per Hansen, er der er forlydender om et aktiesplit.
»En kage bliver ikke større af at blive skåret i mindre stykker og et selskab bliver ikke mere værd af at blive stykstørrelsesmæssigt delt i flere mindre stykker,« skriver han og tilføjer:
»I Teslas tilfælde er kurshåbet, at hvis investorerne ikke skal have 1210 USD op af lommen for at købe 1 aktien, men måske kun 120 USD efter en ændring i stykstørrelsen på 1:10, vil det give endnu flere investorer mulighed for at købe aktien og skubbe værdierne endnu højere op.«
Også analytikeren Gordon Johnson fra GLJ Research, ser et aktiesplit som sandsynligt, skriver MarketWire på baggrund af Bloomberg News.
»Det er ret sandsynligt. Det hjælper med at skubbe aktien højere, og det er i virkeligheden det eneste, som interesserer Tesla. Så ja, efter vores opfattelse er det meget sandsynligt,« siger han ifølge mediet.
Tilbage i august 2020 annoncerede Tesla at splitte aktien i fem. Fra annonceringen til gennemførelsen af splittet, steg aktien 80 pct.
Læs også: Elbil-producent sigter efter vild børsnotering
Læs også: Vigtigt møde på den anden side af Atlanten kan ryste finansmarkederne


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner