Investorer der tjener på kursfald har øget deres positioner over for en særlig risikabel del af aktiemarkedet.
Det viser data fra Morgan Stanley, skriver Bloomberg News.
Hedgefonde, der både går kort og lang i aktieinvesteringer, havde ellers lukket nogle af deres shortpositioner i starten af året, da 2023 blev skudt i gang med en bred aktieoptur.
Læs også: Ser C25-selskab under forvandling: Anbefaler at købe aktien
Her lukkede de særligt deres sats i de brede teknologiindeks, men deres sats på kursfald i enkelt aktier har fortsat været høj. Her har de især haft investeringer i defensive og large-cap-aktier.
Her i februar er de så også begyndt at shorte specifikke uprofitable teknologiaktier.
»Deres nye investeringer i kursfald har været isoleret til et par få handelsdage, men vi har ikke set den brede reduktion i de store shortpositioner, som man ellers kunne forvente med den store optur, som de flere af de populære short-aktier har oplevet i starten af året,« skriver Morgan Stanleys analytikere i et notat.
De skriver også, at hedgefonde stadig har store shortpositioner på trods af deres bestræbelser på at dække disse sats.
Læs også: Et år med krig i Europa: 'Det billigste ligger bag os'
