Henter kommentarer

Trods stor tvivl om prisen: Så mange køber stadig Novo Nordisk-aktier


Novo Nordisk har sat den ene kursrekord efter den anden i år, men den højere pris på aktien har næppe skræmt danskerne væk.

Den danske medicinalmastodont, der har stor succes med sit diabetes- og fedmemiddel, er tværtimod den mest handlede aktie blandt Saxo Banks danske kunder i september måned.

Læs også: 

Bemærkelsesværdigt er det, at der bliver trykket på Novo Nordisks købsknap langt flere gange, end der bliver trykket sælg i Saxo Bank.

»Med hele 66 pct. af handlerne, der er købshandler, lader det heller ikke til, at danskerne tager profit, men i stedet tilføjer de flere aktier til porteføljen,« bemærker Oskar Barner Bernhardtsen, der er investeringsstrateg i Saxo Bank.

Novo Nordisk er steget med 76 pct. det seneste år, og den voldsomme optur har fået nogle til at tvivle på, om selskabet er blevet kørt så højt op, at selv den mindste fodfejl kan udløse et stort fald i aktien.

Læs også: 

Lau Svenssen, der er en garvet investor og fast ekspert i Euroinvestors podcast Millionærklubben, vil blandt andet ikke købe op i Novo Nordisk på det nuværende, høje niveau. 

Det sagde han i mandagens udgave af Millionærklubben, hvor det blev diskuteret, om Novo Nordisk var blevet sat op på en lidt for høj piedestal. Det kan du lytte til her.

Novo Nordisk har flere gange været den mest handlede aktie blandt de danske kunder hos Saxo Bank. De øvrige aktier, som har været populære opkøbsmål i september måned er Novozymes, Genmab, ISS, Torm og GN Store Nord.

»De har alle over 70 pct. af handlerne som købshandler, hvor SAS, Danske Bank, A.P Møller Mærsk, Bavarian Nordic og Pandora er relativt mindre populære at købe ind i hos danskerne den seneste måned,« forklarer Oskar Barner Bernhardtsen.

Nedenfor kan du se de mest handlede aktier hos Saxo Bank i september – og hvor mange af handlerne, der er købshandler:

Læs også: 

Læs også: