2023 er blevet skudt i gang med noget af et brag for to af de store aktier indenfor mikrochip.
Teknologiselskabet Nvidia er vokset næsten 50 pct. i børsværdi siden årets start, mens chipfabrikanten TSMC er steget med 'kun' 14 pct. i år, skriver CNBC.
For nylig solgte den garvede investor Warren Buffett en kæmpe del af hans beholdning i TSMC kun måneder efter, at han købte aktierne. Det er meget imod hans ellers normale måde at handle aktier på, som en kendt valueinvestor. Her køber han normalt sig ind i et selskab, og derefter holder ved i en årrække.
Nvidia er også vokset enormt på den store investor interesse for kunstig intelligens, som flere prøver at eksponere sig imod.
Læs også: Jyske Bank: Risikovillige investorer er skræmte
Analytikerne elsker stadig TSMC, hvor omkring 90 pct. af dem, der dækker aktien, har en købsanbefaling. I gennemsnit forventer analytikerne et kurspotentiale på 19,5 pct. ifølge data fra FactSet.
TSMC ses til tider som en målestok for styrken af den amerikanske forbruger med Apple blandt sine største kunder. Derudover er den taiwanske chipfabrikant stadig en af de mest populære aktier blandt globale fonde, ifølge Bank of America.
Også Nvidia er analytikerne glade for, hvor omkring 64 pct. af dem, der dækker aktien har en købsanbefaling. De har et gennemsnitligt kurspotentiale for aktien på minus 3,2 pct., hvilket betyder at analytikerne regner med at aktien vil falde en smule.
Investeringschef Tim Seymour fra Seymour Asset Management mener, at Nvidia er det 'klare valg' midt i hypen omkring virksomheder inden for kunstig intelligens, siger han til CNBC.
Læs også: Europæiske aktier nærmer sig rekord
Læs også: Internettets skaber tordner mod populær investering: Den er farlig
