Henter kommentarer

Tror markedet vil blive overrumplet - det vil blive langt kraftigere og hurtigere, end folk tror


 

Økonomer fra storbanken Goldman Sachs har torsdag sendt en klar analyse til deres kunder, der tæller de største investorer i verden: Den amerikansk centralbank, Fed, vil stramme pengepolitiken langt hurtigere og mere kraftigt end hidtil forventet af de fleste økonomer og af markedet selv. Det skriver Bloomberg.

Fed selv har kun meldt ud, at de vil mindske de enorme månedlige opkøb med 15 mia. dollar om måneden. Ifølge Goldman Sachs vil det beløb blive fordoblet til 30 mia. dollar om måneden allerede fra januar måned i det nye år. De enorme obligationsopkøb er centralbankernes måde til, at sæne renteniveauet fra de lange obligationer, da det kun er de korte obligationer som kan styres mere direkte fra den pengepolitiske rente.

Men også på den front mener Goldman Sachs, at Federal Reserve vil tage hårdere fat. Allerede juni 2022 vil centralbanken nemlig starte den første af flere rentestigninger.

De seneste nøgletal fra verdens største økonomi fortæller om fortsat turbovækst. I denne uge har tal for privatforbruget, arbejdsmarkedet og inflationen bekræftet, at der er fuld tryk på alle kedler.

Læs også: »Exceptionel« udvikling hamrer alkohol-aktie i vejret

Læs også: Stjerneforvalter tester ny og mere aggressiv strategi - sammenligner det med steroider