Mens forskere og tech-topchefer advarer mod den hastige udvikling af kunstig intelligens, vil Donald Trump i den modsatte retning. USA skal skrue op – ikke ned – hvis landet skal holde Kina bag sig.

Det gjorde den amerikanske præsident klart under et besøg i Irland i weekenden, hvor han igen fremhævede konkurrencen med Kina som en afgørende grund til at fastholde tempoet i den amerikanske AI-udvikling, skriver The Hill.

»Vi fører over Kina inden for AI. Vi er det mest avancerede land i verden, og helt ærligt vil jeg gerne bevare den position, for den, der vinder AI-kapløbet, vinder,« sagde Donald Trump.

Trumps udmelding kommer få dage efter, at Jacob Coxon, der tidligere har arbejdet for Anthropic og OpenAI, i et opslag hævdede, at forskere i selskaberne frygter, at AI i værste fald kan udslette menneskeheden, samtidig med at udviklingen af såkaldt superintelligens fortsætter.

Læs også: Topforsker i AI-gigant: 'Over 10 pct. chance for, at AI udrydder alle mennesker inden for ti år'

Opslaget gik viralt og satte yderligere gang i debatten om AI-sikkerhed blandt politikere og offentlige personer. 

Søndag blandede både republikaneren Mike Johnson og demokraten Hakeem Jeffries sig i diskussionen, hvor Hakeem Jeffries opfordrede Kongressen til hurtigt at handle på området, mens Johnson – ligesom Trump – manede til forsigtighed med nye indgreb.

De advarsler ser dog ikke ud til at få Trump til at ændre strategi.

Strategien er dermed at give industrien spillerum i håbet om, at amerikanske selskaber kan fastholde føringen i det globale AI-kapløb.

Det er dog ikke givet, at Trump kan få hele sin AI-dagsorden gennemført. På hjemmefronten møder en mere lempelig regulering politisk modstand, og præsidenten har endnu ikke fået vedtaget en samlet føderal lovgivning, der fastsætter ensartede, lempelige AI-regler på tværs af USA.

Læs også: Renteforhøjelse var en 'no-brainer' - og storbank ser flere i vente

Læs også: Novo Nordisk skifter navn

Millionærklubben Eksklusiv: Sådan tænker den professionelle investor – gode tips og tricks til at finde attraktive aktier
Enhver kan kaste sig over investeringer på de finansielle markeder, men hvilke spilleregler gælder der egentlig, og hvordan begår man sig i en verden, hvor også professionelle med enorme pengekasser og stærke analyseafdelinger bag sig agerer på daglig basis?
Det kan du blive klogere på denne aften, hvor Millionærklubben har sat tre eksperter i stævne, der har finansmarkederne som deres daglige arbejdsområde og dermed i den grad kender lusene på deres gang.
Hør, hvordan de går til opgaven med at finde de mest interessante investeringsmuligheder og få indblik i, hvilke områder af aktiemarkedet de finder mest attraktive her og nu.
Aftenens debat ledes af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Nina Movin, adm. direktør for Otto Mønsted A/S
Frederik Engholm, chefstrateg og leder af Makro & Strategi hos Nykredit
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst bliver klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer