Et københavnsk sæt tvillingebrødre uden erfaring med elhandel har spundet guld på det seneste års energikrise.
Deres selskab Twig Energy, der blev stiftet i 2021, har landet et overskud på 60,1 mio. kr. før skat, skriver Finans.
Det er brødrene Søren og Casper Sønderby, der står bag firmaet. De har begge en baggrund inden for machinelearning hos Google og Apple, og har med Twig Energy tjent penge ved at handle strøm på intraday-markedet, hvor aktører balancerer tilgængelig strøm med det aktuelle forbrug.
»Vi ville gerne være med til at gøre en grøn forskel, og så kiggede vi på forskellige brancher for at finde ud af, hvor det kunne lade sig gøre,« siger Søren Sønderby til Finans.
Læs også: 'Stinker af skepsis': De professionelle investorer ændrer strategi
Læs også: 3 danske aktier med største kurspotentiale – én af dem er 'overraskende'
