Der venter en ny spændende dag på de finansielle markeder. 

Medicinalmastodonten Novo Nordisk har lagt regnskabsbøgerne frem for investorer og analytikere tirsdag aften. Onsdag får vi så mulighed for at se, hvordan markedet reagerer på regnskabet på den danske børs. 

Vi har allerede fået et fingerpeg om stemningen, for i USA har investorerne straffet Novo-aktien ved at sende den ud i et kursfald på 6 pct. Det kan du se her.

Onsdagen byder også på friske tal fra Novos ærkerival Eli Lilly samt nye tal fra Ringkjøbing Landbobank, Siemens Energy og Heineken.

Vi begynder den finansielle overflyvning i Asien, hvor japanske aktier lige nu bliver mere værd. Det er i en grad, så det japanske Nikkei-aktieindeks stiger 2,9 pct.

Stemningen er knap så positiv, når det kommer til de kinesiske aktier, der handles på børsen i Hongkong. Her er investorerne i tvivl om, hvorvidt aktierne skal være mere eller mindre værd, og de holder derfor niveauet fra torsdagens børshandel.

Europæiske aktier står til at blive mere værd i dagens handel. Futures indikerer lige nu en fremgang på 0,4 pct., når man ser på Euro Stoxx 50-indekset. Indekset dækker over 50 store europæiske virksomheder som ASML, Adidas, Santander, Deutsche Telekom og Enel.

Investorerne er også parat til at hælde amerikanske aktier i porteføljerne. Det brede S&P 500 står til at stige 0,3 pct., mens det klassiske Dow Jones står til at stige 0,4 pct. 

Læs også: AMD slår forventninger og forudser massiv AI-vækst

Tech-aktierne holder niveauet. Det teknologitunge Nasdaq-indeks står til at handle fladt i børsåbningen onsdag eftermiddag.

S&P 500-indekset omfatter mange forskellige selskaber, mens Nasdaq især fokuserer på teknologi- og vækstselskaber.

Udviklingen i Dow Jones viser kursudviklingen for 30 store, veletablerede amerikanske industrivirksomheder og afspejler derfor især den traditionelle økonomi. Du kan se, hvilke selskaber der er i Dow Jones her.

Prisen på guld, olie og kryptovaluta giver os også et praj om stemningen i markedet. Vi begynder med det sorte guld, nemlig olien, der falder.

Olien handles til 78 dollar for en tønde af den toneangivende Brent-olie, mens den amerikanske WTI-olie koster knap 75 dollar per tønde.

Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger, kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.

Guldprisen stiger. Det gyldne metal handles til en pris på 4.185 dollar pr. ounce. Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.

Kryptovalutaen bitcoin er steget en my det seneste døgn, og den digitale mønt koster dermed nu 64.102 dollar. Bitcoin-kursen er interessant at følge, fordi den fortæller os noget om markedsstemningen, især blandt mere risikovillige investorer.

Læs også: Strømmen vender på hedt københavnsk boligmarked: Antallet af til salg-skilte stiger kraftigt

Læs også: USA's finansminister varsler Iran-aftale: Oliepriserne reagerer på håb om åbent Hormuzstræde