Udsigt til kursstigninger: Her er det finansielle overblik fredag

Godmorgen og velkommen til endnu børsdag.
Fredagens store begivenhed er kongetallet, der angiver, hvor mange nye jobs, der er blevet skabt udenfor landbruget i den forgangne måned, og det er et vigtigt pejlemærke for den amerikanske økonomi.
Denne fredags udgave kan tiltrække sig endnu større opmærksomhed hos investorerne end normalt, vurderer aktiechef i Sampension Philip Jagd forud for dagens tal. Læs mere om det her.
Vi starter det finansielle overblik østpå, hvor markederne lige nu er åbne for handel:
Japanske aktier går frem, og det afspejler sig i det toneangivende Nikkei-indeks, der stiger 0,8 pct.
Også de kinesiske aktier stiger, hvis man tager udgangspunkt i Hang Seng-indekset med base i Hong Kong, som sendes op med 0,5 pct.
I Europa er der udsigt til kursstigninger, når børshandlen om få timer går i gang. Mere nøjagtigt indikerer futures for Euro Stoxx 50-indekset en fremgang på 0,2 pct.
I USA står aktierne lige nu også til at åbne med fremgang. Det techfyldte Nasdaq-indeks peger op med 0,3 pct. og S&P 500-indekset står til at stige 0,14 pct., mens det industrifyldte Dow Jones-indeks står til at åbne med stigning på 0,02 pct.
Prisen på guld, olie og kryptovaluta giver os også et praj om stemningen i markedet. Vi begynder med det sorte guld - nemlig olien.
En tønde af den amerikanske WTI-olie koster nu 63,3 dollar, mens den europæiske Brent-olie koster 66,8 dollar. Dermed er begge olietyper faldet med omkring 0,2 pct. det seneste døgn.
Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte.
Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.
Guldprisen er steget med 0,15 pct. det seneste døgn, og det gyldne metal handles nu til en pris på 3.558 dollar pr. ounce.
Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.
Kryptovalutaen bitcoin ligger nogenlunde på samme niveau som i går, og den digitale mønt koster nu 111.250 dollar. Bitcoin-kursen er interessant at følge, fordi den fortæller os noget om markedsstemningen, især blandt mere risikovillige investorer.

Cheføkonom: Hvad betyder det for aktier og renter, hvis Trump får magten i Fed?