Udsigt til små kursstigninger: Her er fredagens finansielle overblik


Amerikanske aktier står til et få en positiv start på dagens handler efter en negativ handelsdag torsdag.
Faldet torsdag skyldtes, at de lange amerikanske obligationsrenter steg igen. Regeringens tiltag mod markedsuroen var ganske enkelt ikke nok til at dæmpe investorernes inflationsfrygt.
På regnskabsfronten herhjemme ventes Bavarian Nordic og Københavns Lufthavne at fremlægge regnskab i løbet af dagen.
Vi begynder det finansielle overblik i Asien, hvor japanske aktier lige nu falder. Det japanske Nikkei-aktieindeks ligger i skrivende stund og falder 0,3 pct.
Kinesiske aktier stiger på børsen i Hong Kong, og det toneangivende Hang Seng-indeks stiger 0,7 pct.
Europæiske aktier står til at handle fladt i dagens handel, når man ser på Euro Stoxx 50-indekset. Indekset dækker over 50 store europæiske virksomheder som ASML, Adidas, Santander, Deutsche Telekom og Enel.
De amerikanske aktier står til at få en positiv start på dagens handel. Dow Jones står til at stige 0,03 pct., S&P 500 0,05 pct. og Nasdaq 100 med 0,1 pct.
S&P 500-indekset omfatter mange forskellige selskaber, mens Nasdaq især fokuserer på teknologi- og vækstselskaber.
Udviklingen i Dow Jones viser kursudviklingen for 30 store, veletablerede amerikanske industrivirksomheder og afspejler derfor især den traditionelle økonomi. Du kan se, hvilke selskaber, der er i Dow Jones her.
Prisen på guld, olie og kryptovaluta giver os også et praj om stemningen i markedet. Vi begynder med det sorte guld, nemlig olien.
Olieprisen er steget, og handles nu til 93 dollar for en tønde af den toneangivende Brent-olie, mens den amerikanske WTI-olie handler til 86 dollar tønden.
Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger, kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.
Guldprisen stiger 0,7 pct. Det gyldne metal handles til en pris på lige omkring 4.543 dollar pr. ounce. Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.
Kryptovalutaen bitcoin stiger i øjeblikket 2,6 pct., og den digitale mønt koster dermed nu 74.765 dollar. Bitcoin-kursen er interessant at følge, fordi den fortæller os noget om markedsstemningen, især blandt mere risikovillige investorer.
Læs også: Danske Bank-strateg: Her skal investorerne lede efter de nye vinderaktier