Trods negative renter og myndighedskrav om postring er upside-potentialet i Jyske Bank er til at få øje på - hvis ledelsen ellers har mod på og evner at udnytte det.
Egenkapitalens forretning (ROE) er den bedste målestok for en banks rentabilitet, og også hos Jyske Bank presses disse tal nedad. I 2015-16-17 lå niveauet på 10 pct., men i 2018 og 19 faldt det til hhv. 7,6 og 7,1 pct.. Guidance for 2020 indikerer en fortsættelse ned mod 6 pct.
Bankens traditionelle udlån er decideret lavt målt i forhold til egenkapitalen, og det er her, pengene skal tjenes nu til dags. De to andre betydningsfulde indtægtskilder med vækst er realkreditlån og asset management, men her er man ved at ramme loftet. Alt andet kører på vågeblus, og sådan er det også i andre banker.
Bankernes ophøjede status er en saga blot
Indtjeningen presses af det lave renteniveau, og nu udrulles negative renter på indlånskonti overalt. Indtægterne herfra vil næppe blive særligt store, men det sætter skub i en bølge af beslutninger hos kunderne om køb af investeringsforeninger og aktier. Obligationer udgør desværre et sort hul, men her kan låneudstedelse fra store virksomheders side åbne et nyt marked med relevante tilbud - en slags moderne pantebreve, som i reglen beholdes af køberen i hele løbetiden.
Ud over faldende renteindtægter strammes lovkravene til økonomisk styrke, og det betyder ekstra udgifter. Finanstilsynet har fastlagt et meget højt krav for Jyske Bank til ”Nedskrivningsegnede Passiver” (NEP).
Derfor vil banken i år optage specielle obligationslån påhæftet et forbehold herom - selv om man næppe har behov for disse penge og derfor påføres en nettoudgift. Formentlig er kravet en medvirkende årsag til reduceret udlodning i år ved opkøb af egne aktier (en ny kvote på kun 500 mio. kr. mod rammer i de to foregående år på hver 2,0 mia. kr.).
Pengeflom har gjort bankvæsen til en næsten overflødig form for virksomhed, hvor driften desuden gøres til en frustration på grund af et juridisk orkestreret bureaukrati af EU-regler. Tidligere tiders ophøjede status som central funktion i samfundsøkonomien er en saga blot.
Behov for nytænkninng
Udviklingen har ført til selvbetjening, og i dag opfattes en bank mest som et højsikret it-betalingssystem. Efterhånden som salget af de nytilkomne produkter også mættes, er der behov for nytænkning: Branchens struktur må laves om ved konsolidering, hvor målet er at fjerne overkapaciteten. Men hvem skal have æren af at stå som ny storaktør, og hvem vil foretrække at lade sig købe op eller fusionere?
De to største aktører, Danske Bank og Nordea, er begge inde i en fase, hvor nye topchefer skal opfinde en firmastil og få dynamikken tilbage. Fra deres side er der udsigt til pause et par år frem. Den største kreditgiver i Danmark er Nykredit, og de har haft gavn af forskydningen i retning af realkredit. Samarbejdet om kundebetjening med lokale banker via Totalkredit er spydspidsen, men den 'gamle' metode cementerer den eksisterende todelte struktur med bank-realkreditselskab og vil formentlig bremse sammenlægningen af banker.
Jyske Bank står alene og repræsenterer en anden type model af moderne landsdækkende bank med et in-house realkreditselskab. Bankens betalingsmiddel ved opkøb/fusion i form af aktiekursen ligger imidlertid ufatteligt lavt i værdi og blokerer. Dagskursen på 250 skal sammenholdes med en indre værdi på 434, altså en rabat på 42 pct. P/E beregnet for 2019 er 8,6 (250/29). Jyske Bank er ellers uhyre interessant som den største frie aktør i den danske bankverden, men uanset det er aktien prissat uhørt lavt på børsen. Vi kan ikke se skjulte problemer med farlig karakter, som årsag hertil. Det er bare endt som 'et surt show'.
Upside potentialet i aktien er derfor til at få øje på, hvis ledelsen virkelig vil tage deres opgave alvorlig. Man burde nedtrappe udlånet i realkredit systematisk (hæv priserne, så låntagerne selv skifter) for at få plads til at købe egne aktier tilbage med en stor discount. Den ultimative løsning er der næppe 'power' til at træffe: Frasalg af Jyske Kredit (tidligere BRFkredit) til tidens 'herrefolk', pensionsforvalterne. De har jo tidligere vist interesse for ideen ved at indgå en halv forlovelse med Nykredit.
Styrker
Aktiviteten er velfungerende og dækker alle behov for bankservices her i landet. Man driver sit eget realkreditselskab. Langsigtede strategiske planer gennemføres på tværs af andre aktørers adfærd. Risikostyring er et centralt punkt.
Svagheder
Banken er en 'enlig ulv' i branchen. Virksomheden er helt afhængig af Danmarks økonomiske udvikling. Udlånet er relativt lavt i omfang (gearing), hvor det modsatte pt. er ønskværdigt indtjeningsmæssigt. Realkredit har meget stor vægt, og prisudviklingen på fast ejendom udgør et svagt punkt. Tilsvarende er banken følsom over for hurtige udsving i renteniveauet.
Muligheder
Markedsandelen kan udvides markant. Udvidelse ved opkøb/fusion er en klar mulighed. Situationen med en meget lav børskurs indebærer nye muligheder for spændende initiativer.
Trusler
En pludselig og dramatisk rentestigning vil kunne udløse et chok og ryste boligmarkedet. Samtidig vil det indebære kurstab på værdipapirbeholdningen. En eventuel funding krise vil kunne ramme hårdt pga. det store omfang af obligationsudstedelse.
Lau Svenssen ejer aktier i Jyske Bank.
Læs også: Fremad, men på et lavt niveau
Hver fredag bringer vi en fundamental analyse af en aktie i samarbejde med Aktieinfo. Analysen udarbejdes af John Stihøj, som har mangeårig erfaring fra den finansielle sektor, eller Lau Svenssen, kendt fra bl.a. »Millionærklubben« hos Euroinvestor. Lau Svenssen har beskæftiget sig med aktieanalyse siden 1978.
Du finder Millionærklubben her.
Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner
