Godmorgen og velkommen til dit finansielle overblik denne mandag morgen.
Vi går en spændende uge i møde med regnskaber fra blandt andre Lundbeck, FLSmidth og Nilfisk.
Samtidig venter der også vigtige nøgletal fra USA, og det er navnlig inflationstallene onsdag og torsdag, der bliver de mest spændende at følge. På hjemfronten får vi allerede i dag indblik i de danske inflationstal.
Her til morgen er der også lige nogle overskrifter, som vi skal forbi.
I Schweiz er der fortsat forhandlinger i gang mellem Kina og USA, der forsøger at findes fælles fodslag i forhold til told. Her meldes der om »væsentlige fremskridt,« og det har skabt god stemning i især USA, hvor aktiefutures drøner op.
Donald Trump har natten til mandag også meldt ud, at han vil komme de høje amerikanske medicinpriser til livs, og det kan komme til at berøre danske selskaber, lyder vurderingen fra investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet. Du kan dykke meget mere ned i den melding i livebloggen her.
Læs også: Aktiechef efter handelsaftale med Storbritannien: Denne aftale er vigtigere
Vi hopper på flyveren og tager østpå til Asien, hvor der er en god stemning denne morgen.
Japanske aktier stiger med 0,3 pct., når man kigger på det ledende indeks i landet, Nikkei.
I Kina handles kinesiske aktier op 0,9 pct., når man kigger på Hang Seng-indekset med base i Hong Kong.
Flyver vi over Stillehavet, så viser indikationer, at der kommer til at være godt gang i handlen. Amerikanske aktier står til at stige med mellem 1,1 og 1,9 pct., når handlen skydes i gang i eftermiddag. Det indikerer futures for de ledende indeks S&P 500, Dow Jones og Nasdaq.
På den mere hjemlige front, står europæiske aktier til at blive handlet op med 0,8 pct., viser futures for det toneangivende Stoxx 50-indeks.
Læs også: Dansk selskab taber penge, men investorerne sender aktien op: Her er forklaringen
Olieprisen stiger med omkring 0,6 pct., når man sammenligner med prisen i går. En tønde af den amerikanske WTI-olie koster nu 61,41 dollar, mens den europæiske Brent-olie koster 64,26 dollar.
Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte. Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.
Guldprisen falder med 1,3 pct. Guld handles således til en pris på 3.282 dollar pr. ounce.
Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.
Kryptovalutaen bitcoin ligger fladt, når man kigger på det seneste døgn. Den digitale mønt koster dermed 104.043 dollar.
Læs også: Trods toldkrig, krig i Europa og corona: Så meget er danskernes pensionsopsparinger vokset
Millionærklubben Eksklusiv: Verdenshandlen skælver - kan de globale forsyningskæder holde?
Efter indsættelsen af en ny, amerikansk administration tidligere på året, synes intet helt at være, som det plejer. Heller ikke i transportsektoren, hvor det finmaskede net af globale forsyningskæder i den grad udfordres og knap nok er til at kende. Men hvad betyder det igangværende opbrud for shipping- og logistikselskaberne kloden rundt, og hvilke vidtgrenede følgeeffekter får det, når det ikke længere er så simpelt for verdens virksomheder at flytte varer fra A til B?
Alt det og meget mere undersøger Millionærklubben den 21. maj ved dette Eksklusiv-arrangement, der naturligvis også kommer omkring relevante investeringsmuligheder set i lyset af de – måske – helt nye tider.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Peter Sand, chefanalytiker hos Xeneta,
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
og Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker hos Sydbank.
I løbet af aftenen byder vi også på et glas vin, øl eller sodavand og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer

