Aktiemarkedet misforstår lige nu streaminggiganten Netflix.

Det mener den kendte value-investor og porteføljeforvalter Bill Nygren fra den amerikanske kapitalforvalter Oakmark Fund, ifølge CNBC. Han har benyttet lejligheden til at samle op i det kendte streaming-selskab.

Markedet lægger ifølge Bill Nygren lige nu vægt på, at Netflix de kommende kvartaler ikke kommer til at se en særlig stigning i nye abonneter eller i indtjeningsvæksten. Det er dog den forkerte måde at gå til Netflix på, lyder det fra Bill Nygren.

»Abonnenter ser mere Netflix nu end nogensinde, så engagementet er det bedste nogensinde, og hvis du ser på vækstværktøjerne de sidste to år, så har vi set en vækst i antallet af abonnenter, der er meget bedre end forventet for to år siden. Vi mener derfor, at det er et meget sundt selskab, hvilket bliver skjult af en ekstrem fokus på de kortsigtede tal,« udtaler Bill Nygren til CNBC.

Læs også: Nyt stort aktiedyk på vej? 20 strateger giver deres bud

Læs også: Simon Richard Nielsen: Verdens største teknologiselskaber præsterer helt absurd godt