Henter kommentarer

Vestas afslutter 2022 med milliardtab


Vestas afslutter 2022 med et tab på bundlinjen på 1572 mio. euro., hvilket svarer til knap 12 mia. kr.

Det fremgår af vindmølleproducentens årsregnskab, som er blevet offentliggjort onsdag morgen.

For 2022 lander Vestas' driftsresultat målt på EBIT på -1596 mio. euro, hvilket skuffer analytikerne, der havde forventet et driftsresultat på -1160 mio. euro, ifølge data fra Bloomberg.

Læs også: C25-kæmpe forgylder aktionærerne - tusindevis af kroner på vej til hver aktionær

Deres totale ordreindgang for 2022 landede på 11,2 GW.

Administrerende direktør Henrik Andersen beskriver til regnskabet, at de »afsluttede året med en rekordhøj ordreindgang målt i værdi i fjerde kvartal.«

Allerede før årsregnskabet var nogle af de store nøgletal for Vestas' 2022 blevet offentliggjort.

Heriblandt omsætningen som for 2022 landede på knap 14.486 mio. euro, mens Vestas' egen forventning var, at man ville lande i spændet 14,5-15,5 mia. euro. Analytikerne havde forventet en omsætning på knap 14,6 mia. euro, ifølge data fra Bloomberg.

Vestas fik en EBIT-margin på -8 pct., mens vindmølleproducenten selv havde guidet med en EBIT-margin på -5 pct.

Læs også: C25-selskab forgylder investorer

Heri beskrev vindmølleproducenten også, at de med egne ord er udfordret på lønsomheden i 2023.

Vestas forventer for 2023 at lande en omsætning i intervallet 14-15,5 mia. euro., mens Vestas forventer, at deres EBIT-margin før særlige poster lander mellem minus 2 og plus 3 pct.

Administrerende direktør i Vestas, Henrik Andersen udtaler til regnskabet:

»Vestas og vindindustrien fortsatte med at være udfordret i 2022, da ekstern modvind og umodenhed i industrien hæmmede rentabiliteten og resulterede i utilfredsstillende økonomiske resultater for hele året.«

I regnskabet fremgår det, at der ikke vil blive udbetalt udbytte til aktionærerne.

Læs også: Nordnet om Mærsk: Det her springer i øjnene

Læs også: Mærsk smadrer Danmarksrekord