Det kan vise sig at være en købsmulighed, at Vestas-aktien mandag formiddag er blevet sendt i rødt, efter vindmøllegiganten er blevet ramt af et hackerangreb.
Det vurderer Nordnets investeringsøkonom Per Hansen i en kommentar, ifølge Finans. Han henviser til, at Vestas ikke er det første danske børsnoterede selskab, der er blevet angrebet af hackere. Det samme er for eksempel sket for høreapperatkæmpen Demant, servicekoncernen ISS og rederimastodonten Mærsk.
»Erfaringer fra Demant/APM tilsiger, at et kortsigtet kursfald formentlig vil vise sig at være en langsigtet købsmulighed,« skriver Per Hansen med henvisning til hackerangrebet på Vestas.
Hackerangrebene på ISS, Mærsk og Demant havde forskellige konsekvenser, men regningerne er ifølge MarketWire »efterfølgende løbet op i flere hundrede millioner kroner i blandt andet tabt omsætning og genopbygning af systemer.«
Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklerne og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.
Læs også: Vestas ramt af hackerangreb - nu er der nyt
Læs også: Ørsted i kæmpe opkøb - trækker tråde til Meta og McDonalds


Stor guide: 57 geniale gaver























