Det tyske konglomerat Siemens kom godt ud af regnskabsåret 2021/22, hvor både toplinjen og ordreindgangen overgik forventningerne i fjerde kvartal.

Samtidig spiller selskabet ud med en bedre end ventet prognose for indeværende regnskabsår, 2022/23.

Læs også: Danskerne er vilde med at spekulere i kursfald som aldrig før

Siemens omsatte i fjerde kvartal for 20,57 mia. euro mod ventet 19,27 mia. euro blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Ordreindgangen blev i kvartalet opgjort til 21,82 mia. euro mod ventet 20,39 mia. euro.

På bundlinjen blev nettooverskuddet 2,7 mia. euro - helt som ventet blandt analytikerne.

For 2022/23 venter Siemens en justeret indtjening per aktie på 8,70-9,20 euro, og her er selv bunden af intervallet højere end konsensus i markedet, der før regnskabet var 8,60 euro ifølge estimaterne fra Bloomberg News.

Det sammenlignelige salg ses i indeværende regnskabsår at vokse med 6-9 pct.

Læs også: Endnu en kryptoplatform suspenderer aktiviteter

Læs også: Rentekurven i laveste punkt i over 20 år – signalerer recession

.\˙ MarketWire