Den danske energikæmpe Ørsted falder pludselig med over 3 pct.
Faldet kommer i kølvandet på, at den amerikanske regering har planer om at anke en række afgørelser omhandlende havvindmølleparker, som regeringen forsøger at få stoppet opførelsen af.
Det fortæller indenrigsminister Doug Burgum til Bloomberg onsdag, hvor han kalder havvindmølleparker for en trussel mod national sikkerhed.
Indenrigsministeriet i USA har af flere omgange forsøgt at sætte en stopper for havvindmølleprojekter i landet.
Her har Ørsted to projekter - Sunrise Wind og Revolution Wind - der tidligere er blevet udsat for byggestop af den amerikanske regering.
Det er ikke kun energikæmpen Ørsted, der er kommet i negativt søgelys hos investorerne efter den amerikanske indenrigsministers udmelding.
Vestas-aktien falder med 3,4 pct. i skrivende stund. Aktien handlede før udmeldingen ned med omkring 2 pct.
Den danske vindmøllekæmpe leverer vindmøller til den norske energikæmpe Equinors havvindprojekt Empire Wind 1, der også har været ramt af byggestop.
Læs mere: Lau Svenssen satser på stor dansk aktie: Tror den kan stige mere end 100 pct.

