Vestas-topchef efter nedgang i aktien: 'Det her er en fejl'


Topchefen i den danske vindmøllegigant Vestas, Henrik Andersen, tager det roligt.
Det siger han til TV2, efter at selskabet onsdag morgen har fremlagt regnskab for årets tredje kvartal.
Efter offentliggørelsen blev Vestas-aktien tidligere onsdag sendt ned med cirka 7 pct., det har rettet sig lidt, og aktien er nu nede med 4,1 pct.
Henrik Andersen bliver spurgt til aktiens fald tidligere på dagen, og hvad det er, at investorerne kan være skuffede over.
Til det svarer han:
»Ja, det ved jeg heller ikke. Men vi tager det stille og roligt. Vestas’ genopretning på indtjeningen er endnu engang blevet bevist i dag. Vi har det bedste tredje kvartal, vi har haft i et årti. Vi gør alle de rigtige ting,« siger Henrik Andersen til mediet og fortsætter:
»Men jeg tager det gerne med som en mulighed for at købe nogle aktier i vores tilbagekøbsprogram, for det her er en fejl.«
Du kan læse mere om regnskabet her.