Forholdene hos den konkursramte kryptobørs FTX ryster selv en af erhvervsverdenens konkursveteraner.
Budskabet fra juristen John Ray III er ikke til at tage fejl af, skriver CNBC. Han er som ny topchef ved at styre det skandaleramte FTX igennem restruktureringsprocessen.
Læs også: Kryptobørs søger om konkursbeskyttelse og topchef træder tilbage
»Aldrig i min karriere har jeg set sådan en fuldstændig fejlslagen mangel på selskabsmæssige kontrolforanstaltninger og en så fuldstændig mangel på troværdige og finansielle informationer som her,« udtaler han torsdag.
John Ray III tager over efter Sam Bankman-Frieds, der er trådt tilbage, efter det er kommet frem, at kryptobørsen har været i alvorlige økonomiske problemer. Der er samtidig meldinger om, at der er blevet overført store beløb ud af FTX til andre selskaber.
Læs også: Aktiechef: 'Der er ikke tvivl om, at krypto skal reguleres nu'
Kollapset vækker opsigt, for vi taler om et selskab, der opnåede en markedsværdi på 32 mia. dollar. Selskabets ressourcer er dog ikke gået til kontrolinstanser, understreger John Ray III.
Kritikken kommer ikke fra hvem som helst, men fra en person, der igennem 40 år har været med til at afvikle store selskaber, der er kollapset.
Han var eksempelvis med til at afvikle den skandaleramte energimastodont Enron, der i et opsigtsvækkende fald fra tinderne, måtte erklære sig konkurs i 2001.
John Ray III var med til at indgå de forlig, der sikrede at kreditorer fik alle eller bare nogle af deres penge igen. Det samme har han ifølge nyhedsbureauet Reuters også været igennem med konkursramte selskaber såsom tøjproducenten Fruit of the Loom, Polaroid Corporation og Nortel Networks.


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner