Det ulmer i Frankrig, og det vil 'dominere' markederne i den første del af denne uge.

Sådan lyder vurderingen fra chefstrateg Jim Reid fra Deutsche Bank.

Det tysk-franske 10-årige rentespænd voksede i sidste uge med 32 basispunkter til 141 basispunkter i forskel.

Det er den største ugentlige udvidelse siden 1990, ifølge chefstrategen.

»På et tidspunkt fredag nåede spændet over 160 basispunkter, så vi var på kanten af en mini-panik,« lyder det fra ham.

I markedet lyder spørgsmålet, om det er starten på en ny europæisk gældskrise.

Frankrig har nemlig en statsgæld på hele 119 pct. af BNP ifølge mediet Le Monde, og det har ulmet i flere år, ifølge Jim Reid.

»Frankrigs finansielle problem er reelt og har hobet sig op i årevis, men det er også derfor, timingen af den seneste bevægelse er så interessant: Der har stort set ikke været noget reelt nyt,« lyder det fra chefstrategen.

Det er ikke kun i det franske, at der kan komme mere nyt til investorerne, fortæller Jim Reid:

»Der har natten over været forlydender om, at den spanske regering vil udskrive nyvalg efter at være blevet nedstemt i forbindelse med to boliglovforslag i fredags. Det ved vi måske mere om allerede i dag. Så det er endnu et emne at holde øje med i Europa.«

Læs også: Stjerneinvestor har tjent styrtende på Mærsk-aktien: Derfor tror han den kan stige til 30.000 kr.

Læs også: Se listen: Her er Nordea-kundernes favoritaktier

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Adam Geil