B.T. og landets bedste eksperter giver konkrete, gratis råd til alle, der gerne vil træffe bedre økonomiske valg i deres liv.
Euroinvestor og BT samarbejder - derfor kan du finde denne artikel på Euroinvestor.
I seneste afsnit af podcasten Spar Kassen lød det blandt andet fra Anders Hartmann, administrerende direktør i investeringstjenesten Norm Invest, om, hvad man skal gøre som det første som ny investor:
»Du skal få dig en investeringsplan og overveje, hvornår du skal bruge pengene igen, hvordan du sover om natten, når pengene er investeret, og hvad dine tidligere erfaringer er med investering.«
Læs også: Novo Nordisk scorer regnskabssæsonens bedste karakter: 'Det slutter godt'
Det vil bringe en frem til en risikoprofil, der vil bestemme ens fordeling mellem aktier og obligationer, forklarer Anders Hartmann, der ikke selv fulgte det råd, da han som ung kastede sig ud i at investere. Det resulterede i dyre lærepenge, der kostede ham næsten 1 mio. kr.
»Når du har den del på plads, så vil jeg vælge at investere pengene passivt. Altså i virkeligheden i en portefølje af ETF'er og indeksfonde, som blot replikere det globale værdipapir-marked - så faktisk alle aktierne i markedet - og så med en andel i obligationer, der passer til din risikoprofil,« lyder det fra Anders Hartmann.
Og så vil han egentlig bare lade ens portefølje passe sig selv.
»Jeg vil ikke lægge og handle og trade og gøre alt muligt. Jeg vil egentlig have det som den 'solide rugbrødsmotor', som vil generere, alt efter din risikoprofil, et sted mellem 3 og 7-8 pct. i afkast om året,« siger han.
Læs også: Nvidias regnskab kan blive afgørende: 'Der er revner i det amerikanske panser'

Stor guide: 57 geniale gaver
