Henter kommentarer

Vil skrue priserne endnu mere i vejret: 'Det anbefaler vi ikke'


Debatten om de nye CO2-afgifter fortsætter for fuld drøn.

Søndag har regeringens klimarådgiver, Klimarådet, til DR anbefalet, at der indføres en egentlig kødafgift til kunderne, så det ikke kun er producenterne, der får en ny afgift. Altså vil kødet blive endnu dyrere, hvis forslaget gennemføres.

Men professor i økonomi Michael Svarer, der står i spidsen for den ekspertgruppe, der i sidste uge præsenterede en længeventet rapport om tre modeller til nye CO2-afgifter, slår det forslag til jorden.

»Vi har analyseret det ret indgående i vores rapport, og vi er nået frem til, at når man afvejer de forskellige hensyn, så anbefaler vi, at man ikke går den vej,« siger Michael Svarer.

Han oplyser, at det vil blive svært at vurdere, hvad en kødafgift skal være på forskellige varer, hvor der er andet end kød.

»Man ved ikke, hvordan klimabelastningen er for en pizza fra Dr. Oetker nede fra Bayern. Så er man nødt til at lave en eller anden gennemsnit på, hvad det kan være. Så den er ikke særlig effektiv,« siger han.

Og så er der de producenter af kød, der sælger deres produkter til udlandet.

»Ved en kødafgift til forbrugerne rammer man ikke hele den store produktion i Danmark, der går til eksport,« siger han.

Læs også: Omsætningen går frem hos dansk biotek-komet

Men så er der argumentet om, hvorvidt supermarkederne nu vil sælge mere udenlandsk kød, fordi de ikke rammes af CO2-afgifterne.

Både COOP, der driver SuperBrugsen, Kvickly og 365discount, samt Dagrofa, der driver Meny og Spar, har sagt, at de er åbne for at sælge mere udenlandsk kød, hvis det er billigere for kunderne.

Michael Svarer både COOP og Dagrofa er åbne for at importere mere udenlandsk kød, efter de nye afgifter er kommet til danske producenter. Kunne det ikke gøre, at I vil lytte til Klimarådets argument om kødafgift til kunderne?

»Det er lige præcis et argument for, at man skal gøre som Klimarådet foreslår, da man sidestiller det danske og udenlandske producerede kød,« siger Michael Svarer og tilføjer:

»Det anerkender vi er et godt argument, men skal vi gøre noget skal alle argumenter op på bordet, og når vi ser på det her argument over for de argumenter, der viser, at kødafgift til forbrugerne ikke er særlig hensigtsmæssig, så synes vi, at det taler til, at vi ikke skal gå den vej.«

Til juni ventes SVM-regeringen at tage en beslutning om, hvilke CO2-afgifter, der skal indføres.

Artiklen er oprindelig bragt hos B.T.

Millionærklubben byder d. 21 marts indenfor til Millionærklubben Eksklusiv. Der er kunstig intelligens på programmet, hvor eksperterne dykker ned i hvilke muligheder og risici, der ligger i de nye teknologier, for meget af AI-debatten er præget af ‘hype’, og hvor meget af reel udvikling? Det debatterer Millionærklubbens faste vært Bodil Johanne Gantzel med Bent Dalager, partner og Nordic Head of New Tech hos KPMG, Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital og porteføljeforvalter i Millionærklubben samt Anders Bæk, civilingeniør og porteføljeforvalter i Millionærklubben. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer

Læs også: Aktiechef: Det kan forklare, hvorfor Zealand Pharma-aktien falder

Læs også: Økonom dumper nyt tiltag fra Jyske Bank: 'Skuffende lavt'