Flere af de store amerikanske teknologiaktier har fået tæsk i juli, og det har kostet milliarder i markedsværdi.

I juli har gruppen af aktier med historisk stærke afkast kaldet 'The Magnificent 7' været knap så 'magnificent.' Den store nedtur rejser spørgsmålet, hvor meget har faldet denne måned egentlig kostet de store teknologiaktier?

Euroinvestor har trukket tal fra Bloomberg på de syv store teknologiaktier i USA, som indgår i gruppen. Det er Alphabet, Amazon, Apple, Meta, Microsoft, Nvidia og Tesla.

Her er der forsvundet milliarder af dollar fra markedsværdien, siden vi trådte ind i juli, som følge af det, der af flere bliver kaldt en sektorrotation fra blandt andre de ovenstående favoritter over i mindre selskaber. Du kan se, hvordan selskabernes markedsværdi har udviklet sig den seneste måned i nedestående liste:

Månedens store taber Nvidia har tabt 506 mia. dollar i markedsværdi. Omregner vi det til dansk valuta, så svarer det til godt 3.500 mia. danske kroner.

Det er mere end den årlige danske produktion eller BNP, som i 2023 lød på 2805 mia. kr. Derudover svarer hele Nvidias tab i juli næsten også til Novo Nordisks markedsværdi, som lyder på 3950 mia. kr. ifølge CompaniesMarketCap.

Skarpt forfulgt er Nvidia af teknologikæmpen Microsoft, som har tabt 251 mia. dollar eller 1.730 mia. kr. i markedsværdi i juli.

Det er ti gange den store rederimastodont A.P. Møller-Mærsks markedsværdi, som ligger på 178 mia. kr.

Bevægelserne i de store teknologiaktier skyldes blandt andet en såkaldt sektorrotation, hvor investorerne har solgt ud af de store selskaber til fordel for small cap-aktier, der er aktier med mindre markedsværdi. Det kan du læse mere om her.

Nasdaq 100-indekset er faldet med 9 pct. fra indeksets højeste punkt, og dermed flirter indekset også faretruende med en korrektion. Tirsdag faldt den store aktievinder Nvidia med hele 7 pct., og aktien er nede med 26 pct. fra toppen i juni.

Læs mere: Økonomer om overraskende tal: 'Vi er ved at ramme en mur'

Læs mere: Nedtur fortsætter: Årets store aktievinder straffet – igen

D. 22 august byder Millionærklubben indenfor til en aften, der putter sundhed og bioteknologi under eksperternes lup. Hør, hvordan eksperterne forventer, at markedet for sundhedsaktier vil udvikle sig og bliv samtidig klogere på både nye tendenser, og hvad der har betydning for prisen på aktierne i de gigantiske medicinalselskaber og de mindre kendte biotekselskaber.

I panelet kan du møde: Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg, Claus Johansen, CEO og stifter af Global Health Invest. Henrik Hallengreen Laustsen, senior aktieanalytiker i Jyske Bank og Finn Ziegler, direktør i VAPOS Consulting og ekspert i global sundhedsøkonomi og prisfastsættelse af medicinalprodukter. Køb dine billetter lige her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer