Den danske medicinalkæmpe Novo Nordisks Wegovy-pille fortsætter sin udbredelse i USA.

I hvert fald hvis man læner sig op ad de seneste recepttal. Således blev der udskrevet 52.299 recepter til nye patienter på Wegovy-pillen i uge syv mod 38.423 recepter ugen forinden, skriver Marketwire.

Det viser tal fra Symphony Health Solutions via Bloomberg, som er baseret på forsikringsdækkede patienter.

Wegovy-pillen blev godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder i slutningen af december sidste år, og i starten af januar blev den rullet ud på markedet i USA.

Novo-aktien er nede med knap 7 pct. siden årsskiftet, når man ser på kursen før børsåbning fredag.

Læs også: Ser mere afkast i Danske Bank-aktien

Læs også: Forbandet C25-aktie er banket op i 2026 - analytiker peger på muligheder i fremtiden

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Laura Nørkjær Seligmann