Zealand Pharma, det danske biotekselskab, der blandt andet beskæftiger sig med udvikling af midler til behandling af fedme, har netop åbnet for regnskabsbøgerne for årets første kvartal.

Kvartalet kaldes for 'definerende' af selskabets topchef Adam Steensberg.

- I denne første del af 2026 har vi udnyttet vores agilitet, hastighed og dokumenterede videnskabelige fundament til at eksekvere på vores Metabolic Frontier 2030-strateg, lyder det blandt andet fra topchefen.

Omsætningen lander på 34 mio. kr. i kvartalet. Det er markant højere end samme periode sidste år, hvor tallet lød på 8 mio. kr.

Ligeledes er  det markant højere end de ventede 16 mio. ifølge konsensusestimater fra finanstjensten Bloomberg.

Driftsunderskuddet hos selskabet er også vokset i første kvartal og lander på -539 mio. kr. mod -407 mio. kr. i første kvartal sidste år.

Læs også: Økonom: Derfor lugter dansk folkeaktie af et comeback på 10 pct.

Til gengæld lander tallet bedre end ventet. Forventningen lød nemlig på -660,3 mio. kr., viser konsensusestimaterne.

Trods røde tal er der også penge at finde hos Zealand Pharma.

Selskabet kan melde om en kontantbeholdning på 14,5 mia. kr. i sit dugfriske regnskab for årets første kvartal.

Det er en anelse mindre end ved udgangen af 2025, hvor tallet lød på 15,1 mia. kr.

Ikke desto mindre bugner pengekassen, mener Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet.

Fra morgenstunden har selskabet da også meldt ud, at man vil købe egne aktier tilbage for 1,3 mia. kr., og netop det kalder Per Hansen for 'et meget stærkt signal'.

Læs også: Krigen i Mellemøsten koster Snap millioner - straffet med brutalt kursfald

- Tilbagekøbet er et meget stærkt signal om kapitalisering, tillid til sin pipeline. Både med hensyn til samarbejdet med Boehring Ingelheim og ikke mindst Roche sammen med værdien af de øvrige aktiviteter, uddyber han.

Aktietilbagekøb betyder, at et selskab bruger penge på at købe dets egne aktier tilbage i markedet. Det er forenklet sagt en måde at sende selskabets indtjening videre til aktionærerne på.

De købte aktier tages ud af handel, hvilket sænker antallet af tilgængelige aktier i markedet. Et aktietilbagekøb driver alt andet lige aktiekursen op, fordi selskabets værdi fordeles på færre aktier.

Zealand Pharma-aktien er de seneste år steget markant på de store forventningerne til selskabets fedmemidler, der er under udvikling. Siden årsskiftet er aktien dog nede med mere end 30 pct.

Opdateres...

Læs også: GN Store Nord nedjusterer efter salg af milliardforretning

Læs også: Japanske tech-giganter brager frem: SoftBank i spidsen efter global AI-bølge

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Laura Nørkjær Seligmann