Selvom SVM-regeringen bruger løs af de voldsomt stigende skatteindtægter, vil der fortsat være et pænt lag guldmønter tilbage i Finansministeriets skattekiste i 2035.
Det viser den såkaldte 2035-plan, som finansminister Nicolai Wammen, økonomiminister Stephanie Lose og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tirsdag formiddag fremlagde på et pressemøde i Finansministeriet.
Det økonomiske råderum - det er de penge, som et flertal i Folketinget kan disponere over i fremtiden - lyder på 135 milliarder kroner varigt i 2035.
Heraf har SVM-regeringen - hvis den får magt, som den har agt - lagt beslag på de 96 milliarder kroner til navnlig oprustning af det danske forsvar, øgede udgifter til flere ældre og flere børn (vækst i det demografiske træk), nedsættelse af moms på fødevarer eller frugt og grønt, klimasikring, havvind mv.
Det efterlader ifølge 2035-planen 39 milliarder kroner varigt i 2035 til nye politiske initiativer. Det kalder regeringen for et ‘prioriteringsrum’.
Læs også: Nye data fra Novo Nordisk om potentielt fedmehåb
Den borgerlige tænketank Cepos har regnet på, hvad det vil koste at lette eller afskaffe forskellige skatter og afgifter.
For 39 milliarder kroner årligt kan politikerne på Christiansborg ændre det danske skattelandskab ganske markant, viser beregningerne.
For eksempel vil det koste statskassen cirka 13,7 milliarder kroner årligt helt at afskaffe registreringsafgiften på biler.
Der er også penge til i et hug at afskaffe toptop-, top- og mellemskatten på almindelig indkomst. Det vil koste cirka 14 milliarder kroner.
Danskerne kan også fortsætte med at have de lavest mulige el-afgifter, som ellers udløber i 2028. Det vil koste 6,2 milliarder kroner årligt at gøre den nuværende ordning permanent.
Så er der 5,1 milliarder kroner tilbage. Det er lige præcis, hvad det koster at afskaffe tinglysningsafgiften, som boligejere betaler til staten, når de optager lån til boligkøb.
Cheføkonom i Cepos Mia Amalie Holstein påpeger, at råderum og prioriteringsrum ikke er det samme.
Det såkaldte ‘prioriteringsrum’ er nemlig den sum penge, der er tilbage, når SVM-regeringen har fået opfyldt sine egne ønsker/prioriteringer i 2035-planen.
Læs også: Magtfuld topchef ser ting i markedet, der minder om finanskrisen
Efter det snart kommende valg kan et nyt politisk flertal i Folketinget imidlertid ønske at prioritere en del af råderummet på 135 milliarder kroner i 2035 anderledes. En stor del af råderummet er dog båndlagt af brede forlig på for eksempel forsvarsområdet.
Samtidig efterlyser Mia Amalie Holstein politiske reformer, der kan gøre samfundskagen større og betale for nye politiske ønsker.
»Den regering, der måtte vinde valget, bør gøre det til en førsteprioritet at få Danmark tilbage på vækstsporet. Det kan man gøre ved at bruge de 39 milliarder kroner på en skattepakke med fokus på vækst,« siger Mia Amalie Holstein.
Hun og Cepos foreslår en flad kapitalskat på 25 pct., afskaffelse af top- og top-topskatten, permanent afskaffelse af elafgiften samt en sænkning af selskabsskatten til 17 pct.
Det ville ifølge Cepos’ beregninger øge BNP med over 80 pct. og løfte beskæftigelsen med godt 11.000 fuldtidspersoner.
Artiklen er oprindeligt udgivet af B.T.
Læs også: Fire år siden Rusland gik ind i Ukraine: Så meget er de europæiske forsvarsaktier steget
Læs også: Analytiker dumper Novo-aktien: 'Kaster håndklædet i ringen'
