Mandag den 13. marts lander årsopgørelsen.

For mange danskere kan det virke som en umulig opgave, hvordan man skal gribe den an.

»Føl dig ikke dum – du er ikke alene, hvis du synes at udregning af din skat er svært og uoverskueligt,« lyder det fra privatøkonom i PFA, Camilla Schjølin Poulsen.

For at gøre det lettere for dig, har hun samlet 3 gode råd til dig om din årsopgørelse.

  • Mit bedste råd er at bruge 5-10 minutter på det. Fordi der er meget ofte penge at spare. Start med at læse afsnittet 'Vær opmærksom på' og skim resten af tallene – selvom meget indberettes automatisk, kan der opstå fejl.

  • I forhold til fradragene, så ret fokus på dem, som du selv er nødt til aktivt at indberette. Det er for eksempel befordringsfradrag samt service- og håndværkerfradrag. Du kan læse mere om hvilke fradrag, du skal være opmærksom på her.

  • Finder du noget som skal rettes, så gør dig selv den tjeneste at tjekke, om det samme gælder tidligere år. Du kan nemlig sagtens rette nogle år tilbage i tid.

    Hvis du reagere inden 1. maj, så kan du rette helt tilbage til og med 2019. Efter 1. maj kan du kun rette til og med 2020

Læs også: En fejl mange begår i deres årsopgørelse

Læs også: Klar til årsopgørelsen? Disse fradrag må du ikke glemme