Henter kommentarer

750.000 kan se frem til lavere elafgift


En julegave på elregningen er på vej til 750.000 danske husstande og virksomheder i Jylland.

Til fælles for dem er, at de får strøm fra N1, der er ejet af Norlys, som følge af de stigende energipriser har besluttet, at deres kunder ikke skal betale den såkaldte nettarif, der er en særskilt tarif på elregningen som betaler for transport af strøm.

Det skriver Finans.

»Vi står i en helt særlig situation, hvor mange danskere er voldsomt presset af de stigende energipriser. Vi ved godt, at det ikke i sig selv er nok til at redde julen, men ved helt at fjerne nettariffen fra elregningen i december har vi gjort, hvad vi kan for at hjælpe kunderne i en trængt julemåned,« siger Carsten Bryder Thejls, der er administrerende direktør i N1, til Finans.

Beslutningen betyder, at en husstand med to voksne og to børn sparer cirka 350 kr. på deres elregning i december. Det bliver samlet til cirka 300 mio. kr., som N1 giver i besparelse til kunderne.

Læs også: Nu kan variabel elpris være billigere end fast elpris

Læs også: Elpriserne falder – 'Hvis udviklingen holder ved, slutter 2022 mindre dramatisk end frygtet'