Henter kommentarer

Elpriserne falder – 'Hvis udviklingen holder ved, slutter 2022 mindre dramatisk end frygtet'


»Hvis udviklingen holder ved, slutter 2022 mindre dramatisk end frygtet.«

Det forudser investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen.

Den seneste tid har bragt store stigninger på elpriserne, hvilket har kunne mærkes hos forbrugerne. Elpriserne er nu så småt ved at falde igen, og hvis priserne viser sig at holde, så er det gode nyheder for forbrugerne, lyder det fra ham.

»På den ene side vil priserne stadig være langt højere end for nogle år siden, men dog markant lavere end da priserne var på sit højeste. For strømmens vedkommende nedsættes den danske elafgift fra årsskiftet og 6 måneder frem til EUs minimumssats (fra 69,7 øre til 0,8 øre per kwt),« siger han og tilføjer:

»Faldet i gaspriserne vil også kunne mærkes, selvom priserne stadig er markant højere end for år tilbage.«

Læs også: Inflationen når nye højder: 'Det er helt vilde tal'

Priserne ligger aktuelt 1,5 til 2,00 kroner per kwt lavere i forhold til august/september i ren elpris.

Faldet i elpriserne skyldes en række årsager, forklarer Per Hansen.

»En af de væsentlige er formentlig, at naturgaspriserne er faldet ret markant,« siger han og uddyber:

»Danmark udveksler energi med Norge, Sverige, Tyskland og Holland. Noget af den energi som vi importerer, oveni den vi selv producerer, er produceret af naturgas.«

Så selvom strømmen ikke flyver frit henover landegrænsen sker der alligevel en udveksling, forklarer han.

Læs også: Nordea: Derfor steg aktierne så kraftigt

Læs også: Børshus om giftige fald: Det er paniksalg