Årets første lønseddel lander snart: Der er ekstra penge til de fleste - se, hvad du kan forvente

Januarlønnen tikker om få dage ind på kontoen, og for mange danskere, vil den være højere end vanligt.
For alle danskere, der er i arbejde, vil få mere udbetalt. Det er konsekvensen af den skattereform, der blev indgået aftalem om i slutningen af 2023, og som nu træder i kraft med blandt andet et forhøjet beskæftigelsesfradrag.
Derudover er en række fradrag også blevet justeret.
»Det giver altså flere penge mellem hænderne for mange danskere,« lyder det fra Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes.
Læs også: Ny rekord: Så mange penge har danskerne stående i banken
Han har regnet på, hvad ændringerne helt præcis betyder i kroner og øre for forskellige grupper danskere.
Tjener man eksempelvis 400.000 kr. i både 2024 og 2025 og har mere end 15 år til sin folkepensionsalder, vil ændringerne give en skattelettelse på cirka 2.500 kr. i år.
Er man topskatteyder og har haft en indtægt over topskattegrænsen i begge år, kan man se frem til at få omkring 6.900 kr. mere mellem hænderne i løbet af 2025.
Enlige forsørgere, der tjener 400.000 kr. i både 2024 og i år, kan se frem til en skattelettelse på cirka 8.000 kr.
Det skyldes, at også det specifikke beskæftigelsesfradrag målrettet enlige forsørgere bliver sat mærkbart op i 2025 som følge af skattereformemn, påpeger siger Brian Friis Helmer, som tilføjer, at en enlig forsøger, som er topskatteyder, vil få en skattelettelse på omkring 12.800 kr.
Læs også: Jyske Bank efter nye data fra Novo Nordisk: Sådan skal du handle aktien nu
Fra Brian Friis Helmer lyder det dog også, at tallene skal tages med forbehold, da beløbene også afhænger af andre faktorer – herunder befordrings- og rentefradrag eller ændringer i ens kommuneskat.
Derudover er der mere i vente for en række danskere i 2026, når flere af ændringerne fra skattereformen træder i kraft. Her kommer nemlig topskatteændringer, som vil give yderligere skattelettelser til de fleste topskatteydere.
»I 2026 bliver topskatten nemlig i praksis delt i tre bidder, hvor topskatten i det nederste interval halveres fra 15 pct. til 7,5 pct.,« siger Brian Friis Helmer og tilføjer:
»Den nuværende topskattesats på 15 pct. bibeholdes fra indtægter omkring 750.000 kr. til 2,5 mio. kr., mens indtægter over cirka 2,5 mio. kr. skal betale den nye 'top-top-skat' på 20 pct.«
Lyt til den seneste episode af podcasten Millionærklubben her:


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner