Henter kommentarer

Ærgerlig udvikling: Din formue bliver ramt


Danskerne bliver fattigere.

Og det gælder alle slags formuer – pensionsopsparingen, boligen, pengene i banken og investeringerne.

Økonomer fra landets finansielle institutioner er enige om, at danskerne må forvente at gå ud af 2022 fattigere, end de kom ind i det, skriver Berlingske.

Markante fald på aktier og obligationer giver fald i danskernes pension og investeringer. På samme tid udhuler den høje inflation og prisstigninger danskernes opsparinger.

Boligen, som er danskernes største formue, har holdt stand indtil nu, men også den begynder nu at falde.

Men også boligpriserne begynder nu at dykke, udtaler Lise Nytoft Bergmann, som er boligøkonom i Nordea Kredit, til Euroinvestor, hvilket skærer i danskernes friværdi.

»På nuværende tidspunkt er der tale om små prisfald, men vi forventer, at udviklingen fortsætter, og at priserne vil falde yderligere hen over efteråret og den kommende vinter,« forklarer hun.

Læs også: Nordnet: Gode nyheder for Novo Nordisk og andre danske selskaber

Læs også: Elprisen brager op – højeste niveau nogensinde