Allerede nu har torsdagens rentesænkning fra Den Europæiske Centralbank haft negative konsekvenser for en række danskere.
For selvom bankerne Nykredit og Jyske Bank har meldt ud, at de sænker renten på en række udlånsprodukter, så er der også kedeligt nyt for en del af bankernes kunder.
Således har Nykredit meldt ud, at man også har sænket indlånsrenten på en række produkter, mens man hos Jyske Bank har sænket indlånsrenten på et enkelt produkt. Det er vel og mærke sket under et døgn efter, at Den Europæiske Centralbank (ECB) sænkede renten med 0,25 pct. torsdag eftermiddag.
Netop 0,25 pct. er da også hvad, både Nykredit og Jyske Bank har annonceret, at renten på flere indlånsprodukter falder med. Læs mere om det her og her.
Om rentefald på indlån vil brede sig til de øvrige banker herhjemme i nogenlunde samme tempo, er svært at sige. Sådan lyder det blandt andet fra Jens Hjarsbech, der er cheføkonom i bankportalen Mybanker og som følger udviklingen i danskernes indlånsrenter ganske tæt.
»Hver gang der sker en ændring i renten fra centralbankens side, er der ikke 100 pct. gennemslag fra dag ét,« siger han og tilføjer:
»Der er også et stort spænd i, hvad bankerne tilbyder deres kunder, så der er også et element af forhandling i det.«
Fra Lars Krull, der er bankekspert fra Aalborg Universitet, er meldingen, at det nok ikke vil være storbankerne, der er de første til at sænke renten, men derimod banker som Facit Bank, Santander og Bank Norwegian, der det seneste års tid har lokket med mærkbart højere indlånsrenter end eksempelvis Danske Bank og Nordea.
Læs også: Sådan ser renten på danskernes lønkonti ud lige nu: 'Der er stor forskel'
Netop de danske bankers indlånsrenter har givet anledning til en betændt debat. For mens bankerne i løbet af 2023 har kunnet melde om rekordoverskud på rekordoverskud, har bankerne – set fra et kundeperspektiv – ikke ladet kunderne få en bid af kagen i form af eksempelvis højere indlån.
Blandt kritikerne fandt man blandt andre erhvervsminister Morten Bødskov, der var af den opfattelse, at bankerne ikke hævede indlånsrenterne i samme tempo, som øvrige renter blev.
»Indlånsrenterne kom aldrig rigtigt op, og fordi bankerne har været sløve med at hæve dem, så bør de også være sløve med at sænke dem,« siger Lars Krull.
Jens Hjarsbech hæfter sig også ved, at renten på indlån ikke har fulgt de øvrige rentestigninger de seneste år:
»Det er så et argument for, at de måske ikke skal sættes ned lige med det samme,« siger han.
At bankerne herhjemme har tøvet med at hæve indlånsrenterne, skyldes ganske enkelt, at de ikke har haft et incitament til det, forklarer Lars Krull.
Den udmelding er blandt andet blevet bakket op af Nationalbanken, der i slutningen af sidste år satte ord på, hvorfor danskernes indlånsrenter ikke er fulgt med de ellers tårnhøje renter.
»Bankerne havde i forvejen et stort indlånsoverskud, og incitamentet til at hæve indlånsrenterne er yderligere begrænset af, at de danske husholdninger kun i et beskedent omfang har reageret på de lave indlånsrenter,« lød det i en pressemeddelelse fra underdirektør i Nationalbanken Peter E. Storgaard.
Millionærklubben byder onsdag d. 19 juni indenfor til Millionærklubben Eksklusiv. Du kan møde holdet bag Millionærklubben i et helt særligt underholdende eksklusiv-arrangement. Der skal gøres status på panelets aktiekonkurrence her ca. 6 måneder inde i 2024, hvor de skal stå til ansvar for de valg, de tog, da året startede. Holder de fast i deres aktier eller hvilke aktier tror de på nu? Det kan du blandt andet få svar på. Din vært er Bodil Johanne Gantzel og du kan møde det faste hold, der består af Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg, Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet, Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital, Michelle Nørgaard, senior aktiestrateg hos Jyske Bank, Anders Bæk, civilingeniør, forfatter og privat investor med særligt fokus på teknologi og AI. Køb billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer
Læs også: Alle tror på en rentesænkning: Sådan tilpasser du din portefølje

Novo Nordisk sænker forventningerne

Vestas vil forkæle aktiekursen


Genialt: Det her kort skal du have

















