Henter kommentarer

I dag sker der ændringer i MitID-appen


Tirsdag rammer en ny opdatering MitID-appen som skal mindske risikoen for svindel og gøre det nemmere at godkende med MitID fra sin mobiltelefon.

Det skriver Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelelse, der sammen med Finans Danmark står bag MitID.

Her forklarer de, hvordan opdateringen af vil påvirke din brug af appen.

Læs også: Som ung brugte hun hele børneopsparingen på et gulvtæppe i en lejebolig – i dag kan hun gå på pension 10 år før tid

Hvis man bruger MitID-appen til en handling på en mobiltelefon, vil man blive ført over i appen ved tryk på en enkelt knap: ’Åbn MitID app’. Det minder om det, man kender fra NemID nøgleapp, beskriver styrelsen i pressemeddelelsen.

Hvis man bruger MitID-appen til en handling på sin computer, vil man skulle scanne en QR-kode på computerskærmen med appen, inden man kan godkende med MitID.

»Dermed bindes indtastningen af bruger-ID og den efterfølgende godkendelse i MitID-appen stærkere sammen. Det skal være med til at sikre, at brugeren, der godkender med MitID-app, selv har startet handlingen,« fremgår det af pressemeddelelsen.

Læs også: Sune ville gå på pension som 45-årig. Men efter et 'absurd år' er alt ændret

Om opdateringen udtaler Adam Lebech, der er vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen:

»Opdateringen er med til at beskytte brugerne mod en type svindel, vi desværre har set meget af, hvor brugere lokkes til at swipe på en handling, som de ikke selv har startet. Samtidig er vi glade for at kunne imødekomme ønsket om at gøre det nemmere at åbne MitID appen.«

Opdateringen rulles ud over de næste uger alle de steder, hvor man skal anvende MitID.

Læs også: Pengegave på vej til 1,4 millioner danskere

Læs også: Sådan får du råd til det gode liv, selvom du får en lav løn